Langebro set fra luften. Foto: Lars Laursen, Biofoto /Ritzau Scanpix

Like 👍

Langebro fylder 65 i dag: Kig indenfor

Torsdag 27. juni er det præcis 65 år siden, at den landskendte Langebro, der forbinder Amager med København, blev taget i brug for første gang.

Meget har ændret sig siden 1954, hvor København var en erhvervshavn, men Langebro er stadig flittigt brugt af tusindvis af københavnske trafikanter hver eneste dag.

Knap 100.000 trafikanter kører hver dag indover Langebro i København, oplyser Kemp & Lauritzen, der servicerer broens elektriske installationer. Broen er blevet lidt af et dansk klenodie, og er især kendt for at lægge navn til en sang af Gasolin, en roman af Bjarne Reuter, og så har den selvfølgelig dannet kulisse for et kup i Olsen Banden-filmen “På Sporet” fra 1974.

I dag fylder den kendte bro 65 år. Kom et smut med ind i Langebros maskinrum her (under annoncen):

Langebro 65 år

Søren fra Kemp & Lauritzen fortæller om 20 år på Langebro

Fakta om Langebro

Langebro er en dobbeltfaget klapbro i København, der forbinder København og Amager.

På almindelige hverdage kører der cirka 58.600 køretøjer og 40.000 cykler over Langebro. Det vil sige næsten 100.000 trafikanter.

Broen er oppe cirka en gang om ugen for at “motionere” broen. Det er ikke tilladt at hæve broen i myldretiden mellem 7 og 9 og mellem 14 og 18 i hverdage. Her gælder den såkaldte “spærretid”.

Langebro stod færdig og blev indviet i København den 27. juni 1954.

Broen ejes af Københavns Kommune og har en frihøjde på 7 meter og en sejlvidde på 35 meter.

Københavns Kommunens Teknik- og Miljøforvaltning er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af broen, der blandt andet bliver serviceret af Kemp & Lauritzen, som varetager arbejdet med broens elektriske installationer.

Broen er især kendt for at have lagt navn til den kendte Gasolin-sang, som handler om skæbner set på broen – inspirationen kom i virkeligheden fra Knippelsbro, men det var ifølge Kim Larsen håbløst at synge.

Broen er også kendt fra Olsen Banden-filmen “Sidste Bedrifter”, der kom ud i 1974, hvor det lykkes Egon, Kjeld og Benny at røve diamanterne fra en særlig transportvogn på Langebro.

I 1995 udgav Bjarne Reuter desuden en roman med titlen “Langebro”.

Den tidligere udgave af Langebro daterer sig til 1690, hvor Christian 5. fik opført en træbro. Den var ganske smal og beregnet for gående og ridende militær trafik. Broen gik fra Vester Voldgade til Langebrogade bag voldene. Her indvies senere i år en ny cykel- og gangbro.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Studentertid: Når nullet er en sejr i sig selv

Den udendørs familieteaterforestilling ’Vejene vi går på’ er allerede blevet et tilløbsstykke.

Alle Allégades gratis glæder