Nu er det besluttet, hvilket arkitektfirma, der skal stå for opgaven med den nye GABYS - Den Gamle By Skolen. Grafik: Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S Christensen & Co Arkitekter 1til1 Landskab

Sur 😠

Skolebyggeri: De skal bygge Nørrebros nye store skole i De Gamles By

NY SKOLE. Arkitektfirmaet Kjaer og Richter, Christensen & Co Arkitekter og 1:1 Landskab har sammen vundet opgaven om at skabe Nørrebros nye, tresporede skole, som skal bygges i De Gamles By.

Af Julie Stougaard

js@minby.dk

UDVIKLING: Midt i hjertet af Nørrebro skal Københavns Kommune bygge en ny tre-sporet skole, De Gamles By Skolen (GABYS), med idrætshal og produktionskøkken.

Og nu er det besluttet, hvem der skal være arkitekterne bag, nemlig Arkitektfirmaet Kjaer og Richter, Christensen & Co Arkitekter og 1:1 Landskab har sammen vundet konkurrencen om opgaven.

De Gamles By Skole er den tredje skole, som arkitektteamet vinder sammen. På baggrund af program, idéoplæg og helhedsplan skal skolen udvikles i tæt samarbejde mellem bygherre, brugere og totalrådgiverteamet – og ikke mindst med stor respekt for de eksisterende kvaliteter og værdier i De Gamles By.

Erfaring i skolebyggeri

De seneste to år har teamet vundet tre konkurrencer om læringsbyggeri, udover De Gamles By Skole drejer det sig om Læringshus Nærheden i Høje Taastrup og den nye Nordøst Amager folkeskole i Holmbladsgadekvarteret. Fælles for de to projekter er et særligt fokus på innovative læringsmiljøer, hvor selve bygningerne fungerer som et læringsværktøj med bl.a. kreative værkstedsmiljøer, der giver rum til skaberlystne elever. Skolens arkitektur og design bearbejdes som en læringspointe i sig selv med integrerede elementer, der motiverer til bevægelse og fysisk aktivitet og særlige pædagogiske nedslag, hvor eleverne lærer om energiforbrug, materialeudvikling og bæredygtighed.

»Vi skal bruge vores store viden om læringsmiljøer til at skabe de bedste rammer for elevernes trivsel, læring og samtidig skabe et projekt af høj arkitektonisk kvalitet, der giver noget tilbage til et særligt sted i København,« siger Hanne Pedersen, projektleder fra Kjaer og Richter i en pressemeddelelse.

Den grønne byskole

Områdets potentiale – historie, karakterfulde bebyggelse og grønne arealer skal bringes i spil. En metode til at sikre kulturarven, hvor symmetri, detaljering i bl.a. murværk, stoflighed og materialevalg er gennemgående træk, er at genanvende for eksempel materialer eller arkitektoniske træk fra det eksisterende byggeri.

»Med De Gamles By Skole – den grønne byskole – vil der være mulighed for at skabe en fin balance mellem nære, intime og rolige læringsmiljøer tæt på skolen, samtidig med, at der er mulighed for at trække ud i skolegårdens grønne miljø, hvor man kan være aktiv, i bevægelse og komme tæt på naturen,« siger Thomas Nørgaard, projekteringsleder fra Christensen & Co Arkitekter i en pressemeddelelse.

I samarbejde med Teknologisk Institut udføres en genanvendelsesstrategi, der afdækker potentialet for materialegenanvendelsen fra de eksisterende bygninger til opførelse af det nye skolebyggeri eller til andre formål.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Sommerferieteater i Prismen

Det Ny Teater 1977 og gamle duske i kælderen