Hassan bag disken på Øresundsvej 22. Foto: Jacob Schneider.

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Hassan bringer indisk madsucces til Amager

TAKE-AWAY. Hassan Butt har før haft succes med den indiske restaurant Mumbai i Valby. Nu er han og kokken landet på Øresundsvej med de polulære specialiteter, blandt andet 17 slags Naan-brød.

ØRESUNDSVEJ: Hassan Butt har åbnet ny indisk takeaway på Øresundsvej 22, The Taj. Han kommer fra den populære Mumbai i Valby sammen med kokken herfra og er nu klar til at byde amagerkanerne på deres klassiske indiske retter, ikke mindst den meget roste Rogan Josh lammeret og den traditionelle butter chicken.

»Jeg ville gerne skrue lidt ned for blusset og starte et mindre sted, og jeg bor lige her i nabolaget – og Amager er faktisk det største sted for madudbringning i København.

Det var vigtigt for mig, at vi fik en af de allerbedste indiske kokke med lige fra starten. Nu efter en måneds tid kan vi mærke responsen: Folk kommer ind og siger, at deres venner har anbefalet os.

Vi har mødt en masse søde mennesker, så vi føler os godt taget imod – det er jeg rigtigt glad for,« fortæller Hassan, som har pakistanske rødder, men er født og opvokset i København.

Den helt store specialitet er Naan-brød, som laves i en særlig Tandoor ovn med lersider, hvor brødene klaskes op. Der er hele 17 forskellige varianter, blandt andet med kartofler, spinat, ost, hytteost og kokos.

»Vi er helt sikkert den restaurant med flest forskellige i hele Danmark, og den rigtige ovn giver dem en helt anderledes smag end dem, der for eksempel er lavet i en pizzaovn.

Vi har lagt menuen sådan, at man kan få noget meget let krydret og så de mere spicy indiske retter, både vegetar, kylling og lam. Samosa, mango Lassi og alt det klassiske tilbehør,« slutter restauratøren.

The Taj er både med i madportalerne Just Eat og Wolt.

Se mere: www.thetaj.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Kgs. Enghave & Valby Bladet og Amager Bladet. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem godt 20 år, de seneste fire på godt og ondt. Jeg er nysgerrig på menneskelivets mangfoldige historier inden for kultur, sport, trafik og politik. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Ikke en grøn boulevard i denne omgang

Vind billetter: Jazz med to gange Koppel og gæster