Her ses Mads Boserup Lauritsen fra TagTomat, der vandt andenpladsen ved weekendens Cph Garden 2019. Foto: TagTomat.

‘TomatGalaxen’: Nørrebro-virksomhed hev sølv hjem fra Cph Garden

HÆDER: I den forgangne weekend afholdt foreningen Haveselskabet udstillingskonkurrencen ’Cph Garden 2019’, og her løb Nørrebro-virksomheden ’TagTomat’ med andenpladsen.

Virksomhedens showhave gik under navnet ’TomatGalaxen’ og blev rost af juryen for at være ’anderledes og forfriskende’. Derudover blev virksomheden rost for sit fokus på vandbalancen og dyrkningen af egne afgrøder på et lille areal.

»Vi er super stolte af sølvmedaljen, og jeg nyder alle de gode kommentarer, publikum er kommet med. Vi har inspireret til, hvordan man på lidt plads får skabt grønne rum, så mon ikke der kommer lidt flere blomster i byen til næste år,« lyder det fra Mads Boserup Lauritsen, som er en del af TagTomat-teamet.

TagTomat vandt også metal i 2017-udgaven af Cph Garden, hvor de nappede publikumsprisen for deres lille inspirationshave.

nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Vibenshus Gymnasium: Første student satser på medicin

En berusende historie om Carlsberg Byen