Claus Wagenblast-Franck. Pr-foto

Konservativ formand takker af efter ti år

SKIFTEDAG: Formanden for vælgerforeningen for de konservative på Frederiksberg, Claus Wagenblast-Franck, har valgt at sige farvel og tak efter ti år som formand for foreningen.

Han har været formand under tidligere borgmester Jørgen Glenthøj og i begyndelsen under borgmesterskiftet til Simon Aggesen.

Men nu synes Claus Wagenblast-Franck, at det er på tide at give formandsstolen videre til en anden.

»Nu er stafetten givet videre til borgmester Simon Aggesen, som er kommet rigtigt flot fra start og som repræsenterer en ny generation, men den friskhed, der skal til, men samtidig også med respekt for byen og det, som vi som Frederiksberg konservative står for. Alt tegner godt, men alt har også en begyndelse og slutning, og jeg synes timingen er rigtig også for mig,« fortæller han i en mail.

Vælgerforeningen har fået flere nye og yngre medlemmer og har fået en 1. suppleant i Folketinget, Nikolaj Bøgh, oplyser han.

Dog bliver der ikke valgt en ny formand før sidst på sommeren, når der indkaldes til generalforsamling. Hele vælgerforeningens bestyrelse har dog valgt at indstille næstformand Peter Mark Lundberg til ny formand.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

DEBAT: Luk skandaleramte centre for unge

DEBAT: Platanvejs genåbning haster