Cecilia Lonning-Skovgaard og Caroline Stage Olsen (V) mener, man bør lukke de »skandaleramte« 18+centre. Arkivfoto: Michael Paldan.

DEBAT: Luk skandaleramte centre for unge

…Debat

Cecilia Lonning-Skovgaard & Caroline Stage Olsen (V)

Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation

UNGE: Gemmested for våben og narkotika og reelt en rugekasse for bandemedlemmer. Sådan kan vi kort karakterisere de kommunale centre for kriminalitetstruede unge, kaldet 18+ centre, som blandt andet ligger på Rådmandsgade og Kapelvej på Nørrebro.

Formålet med centrene er at være tryghedsskabende, men det stik modsatte er desværre tilfældet. Gentagne afsløringer har vist, at der er våben og stoffer i centrene, og at kommunen og medarbejderne ikke har kontrol over stederne. Kommunen har i ti år benyttet sig af disse 18+ centre for at få kriminalitetstruede unge væk fra gaden. Men husene bruges af de kriminelle som tilholdssted, hvor andre unge lokkes ud i kriminalitet.

Det er en uholdbar situation, som må stoppe. Derfor vil Venstre have centrene lukket og i stedet bruge ressourcerne på en fokuseret indsats. Denne indsats indebærer blandt andet et udvidet SSP-samarbejde, så man når ud til de unge og lærer dem at kende.

Vi skal også have sat turbo på beskæftigelsesindsatsen blandt unge kriminalitetstruede, så de kommer væk fra gaden og tjener deres penge på lovlig vis. De mennesker, der allerede er kriminelle og sælger våben og stoffer, er i første omgang et politiansvar, og de bør komme i fængsel. De lovløse tilstande i kommunens centre må og skal ophøre.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Indsamling reddede legendarisk butik: Nu holder de ikke-lukke-fest

Konservativ formand takker af efter ti år