Foto: René Mølskov
Forfatter Kristiane Hauer har netop udgivet bogen 'Kattefugl'. Foto: René Mølskov

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

En Kattefugl vrangvender verden

UDGIVELSE. Med sin autofiktive roman ‘Kattefugl’ sætter vesterbroforfatter Kristiane Hauer sig selv og sin hjerneskadede bror i spil. For hvad sker der, når en hjerneskade ændrer den du kender så godt – til at være en anden version af dem selv.

FORFATTER: Da Vesterbro-forfatteren Kristiane Hauers bror blev ramt af en flugtbilist satte det spor. Det satte spor i hendes bror, der lå i koma i to måneder, og derefter vågnede med en hjerneskade.

Det satte spor i hendes mor, som broren var på vej hjem fra søndagsmiddag hos, da han blev ramt. Og så satte det spor i Kristiane Hauer. Spor og aftryk, der igen satte sig i den roman, der netop er på gaden. Kattefugl, hedder den.

Foto: René Mølskov
Forfatter Kristiane Hauer har netop udgivet bogen ‘Kattefugl’. Foto: René Mølskov

En ulykke og en bog

Det er Kristiane Hauers fjerde skønlitterære udgivelse. Hun bruger altid lang tid, årevis, på bøgerne, og derfor er det også 10 år siden, de første noter tog form. Detaljer fra de 10 år gamle noter indgår i bogen. Og selvom materialet længe har været der, så har både formen og strukturen ladet vente på sig.

»Det har helt klart været den sværeste af mine bøger at skrive. Jeg har følt, at jeg skulle gøre mit ypperste. Jeg har taget mig god tid til at få den skrevet. Jeg ville vælge det rigtige forlag til netop den type bog jeg har, og jeg har på mange måder grebet det anderledes an, end jeg har med mine tidligere bøger. Der har jeg måske haft lidt mere travlt med at få dem ud og cementere hele forfatter-identiteten,« fortæller Kristiane Hauer.

Foto: René Mølskov
Forfatter Kristiane Hauer har netop udgivet bogen ‘Kattefugl’. Foto: René Mølskov

På sin vis har bogen også fungeret som et særligt rum, hvor hun har besøgt den enorme sorg, det var at opleve, at hendes egen bror blev kørt ned, endte i et flere måneder langt koma og efterfølgende vågnede som stærkt hjerneskadet.

»På en måde har det at arbejde med bogen været et sorgrum. På en positiv måde. For det handler også om en sorgproces, som jeg har fået lov til at være i, mens jeg har arbejdet med bogen. Det, der er med sorg, er, at man ikke kan styre det. Det tager lang tid. Men man kan ikke styre hvor lang tid. Eller hvor voldsomt det rammer. Eller hvornår det vender tilbage,« siger hun.

Et gigantisk puslespil

Det hårde arbejde med bogen gennem det seneste årti har foruden skrivearbejdet været et kæmpe arbejde med at strukturere historien.

»Forleden kom jeg til at tænke på Snedronningen, hvor den lille dreng Kay sidder i Snedronningens landskab og forsøger at samle isstykker til ordet kærlighed. Det minder lidt om den følelse, når man sidder med materialet. Man ved, det hele er der, man skal bare have det stykket på plads. Og det giver den følelse af, at man er lidt i krise hele tiden, fordi man ikke kan få formen på plads, selvom alt materialet er der,« siger Kristiane Hauer.

Foto: René Mølskov
Forfatter Kristiane Hauer har netop udgivet bogen ‘Kattefugl’. Foto: René Mølskov

Hun er uddannet i dansk fra Københavns Universitetet og arbejder ved siden af bogen med et andet spor i sit liv: Nemlig sin ph.d. der handler om litteratur og fordybelse.

»Den behandler spørgsmål om læsning i skolen: Hvordan får vi de næste generationer til at elske litteratur og få store litterære oplevelser. Nogle gange har jeg virkelig oplevelsen af, at det er i bøgerne, jeg for alvor møder et andet menneske. Men derfor er det også meget meningsfyldt for mig at lave den ph.d., og det også er noget, der ikke handler om mig. Det handler om litteraturen, der er så vigtig,« siger hun.

Sødeste afslag

Hun begyndte allerede at skrive som 11-årig og hendes første digtsamling færdiggjorde hun efter 9. klasse, før hun begyndte på gymnasiet.

»Jeg sendte den til Borgens Forlag. Det var et tidspunkt, hvor jeg var meget optaget af Strunge og 80’er-lyrikerne. Og så var det jo meget den type tekster, jeg skrev. Jeg fik et virkelig sødt og opmuntrende afslag og det er jeg stadig meget glad for.«.

Foto: René Mølskov
Forfatter Kristiane Hauer har netop udgivet bogen ‘Kattefugl’. Foto: René Mølskov

Et voldsomt chok og en flugtbilist

Det var en helt almindelig søndag aften, hvor Kristiane Hauers bror havde været til søndagsmiddag hos deres mor. På vej hjem cykler han på Bülowsvej, hvor en bil rammer ham.

»Han blev kørt ned på Bülowsvej. Af en flugtbilist, der så kører væk bagefter. Han falder ned på forsiden af hovedet og får en diffus hjerneskade.. Det er en voldsom ulykke, hvor han er ved at dø, men overlever. Han ligger i koma i lang tid og vågner så langsomt op,« siger hun og fortsætter:

»Det er meget voldsomt, når sådan noget sker. En ting er chokket ved at det sker, men noget af det, der er voldsomt er, at man ikke ved, hvad der egentlig sker. Der er så mange mulige udfald. Han kan vågne op efter en dag og være helt rask. Han kan ligge i koma resten af livet. Eller vågne med hjerneskade.«

Kristiane Hauers bror vågnede. Ligesom karakteren i hendes nye bog Kattefugl.

Men han var også forandret. For selvom det var fantastisk at han vågnede op og lever. Så er han samtidig en anden person end den, der blev ramt af bilen.

»Det sætter jo spørgsmålstegn ved, hvem vi er for hinanden. Og hvordan forskellige små og store hjerneskader kan påvirke vores personligheder. Man er stadig i live, men man er en anden udgave af sig selv. Det er en voldsom problematik, som også stiller spørgsmål ved, hvem vi er som mennesker og hvad er vores relationer til hinanden. Min bror er der stadig, og jeg elsker ham. Men han er jo også en anden.«

Foto: René Mølskov
Forfatter Kristiane Hauer har netop udgivet bogen ‘Kattefugl’. Foto: René Mølskov

Livet kan ændre sig hvert øjeblik

Den fiktive roman tager samtidig udgangspunkt i oplevelser i Kristiane Hauers eget liv. Og både bogen og hendes egne erfaringer har lært hende noget om livets foranderlighed.

»Tidligere har jeg bekymret mig meget for ting, der kunne ske. Men på en diffus måde af angst for alt det, der kan ske for en. Men nu skete der rent faktisk noget. Det skete faktisk. Det var noget helt forfærdeligt og det skete. Men når man har været i det, finder man også ud af, at der ikke så meget at gøre. Kun at lade være med at være bange og bare være i det. Det bliver ikke lettere, men det bliver anderledes,« siger hun.

Kristiane Hauers fjerde skønlitterære bog Kattefugl er netop udkommet på Jensen & Dalgaard. Og foruden at være en titel er Kattefuglen faktisk en rigtig fugl. Og den miaver som en kat.

Samtidig refererer titlen til historien om et menneske, der ikke er sig selv. Eller som er sammensætningen af to forskellige ting. Som en kattefugl.

UDDRAG FRA BOGEN 

Kattefugl, roman af Kristiane Hauer, forlaget Jensen&Dalgaard, 2009

Min bror sidder altid ude i fællesrummet, når jeg kommer på besøg. Han sidder i sofaen henne ved vinduet. På væggen overfor er fladskærmen tændt.

Idet jeg træder ind i hans synsfelt, smiler han og rykker lidt frem og tilbage i sædet. Så bliver hans ansigt spørgende .

– Hvad skal jeg nu? siger han.

– Du skal have besøg, siger jeg og smiler tilbage. Af mig.

– Af dig? siger min bror med overraskelse i stemmen. Af min storesøster, tilføjer han.

Jeg læner mig ind over ham. Han lugter af kaffe og hospitalssprit. Han giver mig et kys på den ene kind.

– Kom siger jeg og rækker hånden frem mod ham. Så går vi ind på dit værelse.

Min bror griber hårdt fat om min hånd, hans fingre er kolde og tørre. an kommer usikkert op at stå.

– Hvad skal jeg så nu, siger han med ansigtsmuskler, der er spændte af anstrengelse.

– Kom, så går vi ind på dit værelse, siger jeg igen, og lægger en hånd på hans skulder.

Jeg begynder at gå, og han følger trippende efter mig.

Vi går et lille stykke ned ad gangen og ind ad døren.

– Sæt dig over i sofaen, siger jeg, da vi er kommet gennem den lille entré, hvor skydedøren står åben ud til badeværelset. Jeg skubber sofabordet til side, så han kan sætte sig i den blå topersonerssofa.

– Sådan, siger min bror spørgende og sætter sig.

Ja, lige præcis, siger jeg, mens jeg trækker en lænestol hen til den anden side af sofabordet.

Min bror rykker sig i sofaen.

– Sidder du godt nok, siger jeg.

-Ja, siger han, og hvad skal jeg så nu?

– Det er godt at se dig, siger jeg og fanger hans blik.

Et smil går over hans ansigt.

Så begynder han at synge: Jeg ved en lærkerede. Jeg siger ikke mere. Tonerne er rene, rytmen fuldkommen præcis. Den findes på en hede. Et sted som ingen ser. 

Han gør et lille ophold, fortsætter så. Nu synger jeg også med.

– I reden er der unger og ungerne har dun. De pipper, de har tunger, og reden er så lun. 

Vi synger alle sangens fem vers igennem. Min bror sænker tempoet i det sidste. Han trækker ordene ud ét for ét, indtil melodien næsten går i stå: Men – in – gen – skal – få – vi – de – hvor – lær – ke – re – den – er.

Uddraget fra bogen er bragt med tilladelse fra forlaget Jensen&Dalgaard

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Gammelt kastanjetræ skal fældes fem år efter hærværk

Hundredvis af cirkler fylder Rundetaarn