Foto: Pressefoto

Har du guld i gemmerne?

ANTIKVITETER: Ligger du inde med et eller flere armbåndsure, som måske er noget værd og skal videre til nye ejere? Så kig forbi Bruun Rasmussens vurderingsarrangement onsdag 26. juni, klokken 14.00-17.00, i Sundkrogsgade 30.

Denne dag står auktionshusets eksperter klar til at vurdere dine genstande. De oplever en stadig stigende efterspørgsel på både ældre og nyere herre- og damearmbåndsure, og vurderingsdagen er en oplagt mulighed for at få stillet din nysgerrighed.

Bruun Rasmussen har en stor, international køberskare og afholder ugentlige netauktioner samt fire årlige traditionelle auktioner, hvor særligt eksklusive genstande kommer under hammeren. Måske søger en interesseret køber efter lige netop dit gemte guld. Vurderingen er gratis og uforpligtende. nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Socialbar i Reden

Socialbar i Reden