Har du hørt? Tre tips til din uge i byen.

 

Har du hørt….

 

…at baren Åbenbar er flyttet ind i værtshuset Fluesmækkerens gamle lokaler på Frimestervej 2 i Nordvest?
Udover de våde varer, kan du i weekenden fra 9-14 også få en lækker morgenmad hos Åbenbar. Sæt dig for eksempel i barens gårdhave og nyd en hjemmebagt bolle, croissant, croque madame, grillet grapefrugt med mynte eller skyr med vanilje og lækker topping.
Se mere på Facebook-siden Åbenbar.

 

…at der lørdag 29. juni fra 13-16 er åbent hus hos Madsens Mekka på Nattergalevej 38?
Eva Madsen, ejer af caféen, rykker teltpælene op og flytter til Fyn. Derfor holder hun åbent hus og giver i den forbindelse et lille glas bobler, så længe lager haves. Kig forbi, og sig hej, og hjælp hende med at komme godt afsted.

 

…at der lørdag 29. juni fra 14-15 er råhygge for børn og barnlige sjæle, når der er højtlæsning på Café Au Leg på Borups Allé 3 på Nørrebro?
Her kan du høre historien om Adopterede Albert af kunstneren Martin C. Hansen, som har bidraget med fantastiske illustrationer til bogen. Det er en fin og sjov fortælling om en colombiansk drengs adoptionsrejse.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Tragikomisk, gratis gadeteater turnerer ved Vor Frue Kirke

Skoleklasse samlede 27 kg skrald i Amager Strandpark