Eleverne fra Nordregårdsskolen havde masser af se til, da de samlede skrald på Amager Strand. Her har de fisket en cykel op fra vandet. Foto: Clariton Hotel Copenhagen Airport.

Skoleklasse samlede 27 kg skrald i Amager Strandpark

MILJØ: Den svenske trend ’plogging’, hvor man løber og samler skrald samtidig, har efterhånden spredt sig til Danmark, og onsdag morgen var det så 6B fra Nordregårdsskolen i Tårnby, der skulle prøve kræfter med den miljøvenlige aktivitet. De mødte således ind på Clariton Hotel Copenhagen Airport i Kastrup, hvorfra turen gik til Amager Strandpark.

Her fik eleverne i alt samlet 27 kilo skrald, og som fortjeneste fik de en velfortjent morgenmad på hotellet efterfølgende. Det var således en ganske vellykket tur, fortæller Mathilde fra 6B, der dog var overrasket over, hvor meget skrald der lå på stranden.

»Det har været virkelig sjovt at få lov til at prøve at gøre noget, der har været så meget om i nyhederne. Sådan selv at gøre en indsats og gøre noget for klimaet. Jeg synes, vi fik samlet okay meget, og der var jo egentlig mange, der fik samlet over en pose. Det var overraskende, hvor meget der lå,« fortæller hun.

Turen satte også nogle tanker i gang hos lærerne, der fremover vil fokusere endnu mere på, hvordan man kan sætte miljøet på skoleskemaet og integrere det i undervisningen.

»Det var da godt noget, man kunne gøre mere af som en samlet skole. Jeg ved, der har været undervisningsforløb i natur-teknik, hvor enkelte klasser har været ude og samle skrald i området. Men man kunne måske godt gøre det til en større ting,« siger lærer Line Digholm.

Idéen til løbeturen opstod hos to af elevernes mødre, der selv er en del af plogging-klubben på Clarion Hotel Copenhagen Aiport. De er en gruppe på 25 medlemmer, der hver onsdag løber en tur til Amager Strand og retur.

nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Har du hørt? Tre tips til din uge i byen.

Han lever af logoer: Inspirationen kommer både på stranden og ved godnatlæsning