Blokfløjtenisten, Bolette Roed, spiller hardcore barokmusik sammen med en cembalist og et europæisk barokband. Foto: PR

Barokfestival: Bands, solister og masser af stemning

MUSIKOPLEVELSER: I perioden 26.-30. juni løber Copenhagen Baroque Festival af stablen. Denne festival har Trinitatis Kirke og Sognehus som omdrejningspunkt, mens åbnings- og afslutningskoncerten foregår på Nimb i Tivoli.

Festivalen ’Midsommerbarok’ har fundet sted de sidste 10 år og har nu skiftet navn og er blevet forvandlet til en barokfestival. Denne begynder 26. juni, hvor man kan møde musikerne fra barokbandet ’Arte dei Suonatori’ og nyde et glas bobler samtidig. Denne aften vil åbningskoncerten i Nimb byde på musik af Mozart.

Torsdag 27. juni vil publikum komme i stemning, når Telemanns ’Pariser Kvartetter’ bliver mixet op med det københavnske, pulserende byliv.

Om fredagen giver den unge sopran, Clara Cecilie Thomsen, den gas, når hun synger musik af Händel.

Lørdag 29. juni spiller blokfløjtenisten, Bolette Roed, hardcore barok sammen med cembalisten, Allan Rasmussen og Arte dei Suonatori. De vil spille musik af Vivaldi og Bach.

Festivalen afsluttes naturligvis med en stor formiddagsgudstjeneste i Trinitatis Kirke. Om eftermiddagen spiller Andreas Brantelid solo cello suiter af Bach til afslutningskoncerten på Nimb.

Læs mere om festivalen på www.copenhagenbaroquefestival.dk. nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Kafkask komedie på Nørrebro Teater

Bænkene er ude og Enghave Plads gives til vesterbroerne