Valbydigter Frank Emil Larsen præsenterede torsdag sin første digtsamling ¿Lyset blinker stadig hurtigere¿ på Café Pyt på Borgbjergsvej. Foto: Benedicte Lorenzen

Wow 🤩 Like 👍

Når forlaget siger nej: »Jeg har udgivet min egen digtsamling«

UNDERGRUNDSDIGTNING. Litterturen har altid fulgt valbygenser Frank Emil Larsen, og gennem flere år har han skrevet digte, når de lige kom til ham. Nu udgiver han selv sine skriverier i digtsamlingen ¿Lyset blinker stadig hurtigere¿.

DIGTERKUNST: At litteraturen kom til at følge Frank Emil Larsen stod egentlig klart allerede før, han kunne kalde sig teenager. I en alder af blot ni år støvsugede han bibliotekets hylder, for de voksenbøger, han kunne få lov at låne, og de plantede nok en skrivelysten evne i ham. En evne, der allerede begyndte at spire i hans ungdomsår, hvor han skrev masser af kreative tekster.

En evne, der nu har manifesteret sig i digtsamlingen ’Lyset blinker stadig hurtigere’, som han selv udgav torsdag i sidste uge:

»Jeg har lavet digtene, når jeg lige følte inspirationen, så det ældste digt er nok fra 2013 eller deromkring. På et tidspunkt blev jeg enig med selv om, at jeg havde nok digte til at lave en digtsamling, som jeg sendte ind til nogle forlag. Her fik jeg flere positive tilbagemeldinger, der var bare ikke nogen af dem, der ville udgive min digtsamling, fordi forlagene ikke mener, de kan tjene penge på denne genre. Der findes en del undergrundsforlag i København, som udgiver digte, i sidste ende besluttede jeg dog, at jeg ville udgive min digtsamling selv,« fortæller Frank Emil Larsen.

Undergrund på hylderne

Et par dage før udgivelsen møder avisen ham på Café Pyt på Borgbjergsvej. En café, hvor undergrundslitteraturen får lov at leve og fylde op i de høje bogreoler, som strækker sig fra gulv til loft. Det var også her, at Frank Emil Larsen torsdag præsenterede sin nye digtsamling:

»Det betyder rigtig meget for undergrundslitteraturen, at der findes steder som Café Pyt, hvor man kan få lov til at komme til orde. Desuden er det et hyggeligt sted, hvor man kan sidde og drikke sin kaffe og læse en god bog. Så kunne det jo være, at man fik lyst til at købe bogen med sig hjem,« siger Frank Emil Larsen, der har fået sin bog trykt i 300 eksemplarer.

»Jeg oplever, at den danske undergrundslitteratur lever og har det godt, for der er heldigvis mange steder, man kan komme ud med sine ting, selv om man ikke lige har et forlag i ryggen. Tager man eksempelvis her til Sydhavnen, har Karens Minde Kulturhus et arrangement, der hedder ’Ord i Karens Minde’, hvor forfattere som mig kan komme ned og læse op af vores værker,« siger han.

Skriftens bouillonterning

En ting er at få sin digtsamling ud, noget andet er, hvordan den overhovedet bliver til. For Frank Emil Larsen står det ikke skrevet i hverken sol, stjerner eller månen, at han skal skrive digte. Denne udtryksform er ligesom bare kommet til ham.

»I en tid hvor vi alle har så travlt, er det egentlig underligt, at der ikke er flere, der er til digte, for de er jo på en måde litteraturens bouillonterninger, hvor man får fortalt en masse i en kompakt form,« siger Frank Emil Larsen

Selv er valbydigteren meget inspireret af dagligdagen, og de mediehistorier han møder. Et digt kan dog også opstå af en rent sproglig idé, som opstår og bare må skrives ned.

»I min digtsamling ’Lyset blinker stadig hurtigere’ er jeg i høj grad optaget af at male sproglige, ekspressionistiske billeder og sammensætte en form for sprogligt billedkompleks. Det bliver ofte sammenblandet til nogle surrealistiske drømme, beskrivelser og fortællinger,« siger han og fortsætter:

»Som det ligger i både ekspressionisme og surrealisme er idéen også at give læseren mulighed for at forstå nogle dagligdags situationer, følelser og emner, der optager os og medierne, på en anden måde. Det tilføjer forhåbentlig en anden mening, et overblik og også noget befriende, drillende og måske for nogle provokerende humor til dem.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Nye regler skal begrænse antallet af el-løbehjul i byen

EL: øg frivilligt arbejde i København