Foto: Privat

Misbrugssamtale i Cambodja under Happy Hour

Af Githa Schultz

På en af mine mange alenerejser, der denne gang gik til Cambodja, sad jeg ofte mellem klokken 16-20 på den lokale Happy Hour bar i Siem Reap og nød min 1 dollar og 50 cents mojito lavet på virkelig lækre autentiske råvarer. Børn på bare syv år var sendt på arbejde for at sælge bøger eller blomster. Bøger, der ofte handlede om tiden under De Røde Khmerer. De børn var svære at komme udenom, for de var meget, meget kære.

I forhold til Thailand virker Cambodianere mere hårdføre. Måske er det på grund af De Røde Khmerer og et af verdenshistoriens største folkemord i bagagen. Hvor vi i Europa var røget på hippiestrømme, blev Cambodianerne slagtet af en anden slags pot, nemlig Pol Pot-styret. Utroligt søde mennesker omend lidt hårde i kanten og ekstrem tillidsfulde børn.

En aften stoppede en smuk, velklædt britisk kvindelig læge op på sin moped, da hun fik øje på mig. Hun arbejdede på et hospital derude og spurgte, om hun måtte sætte sig ned. Jeg tænkte, at hun måske havde brug for at sludre med en total fremmed fra Europa, eftersom hun var bosat derude og havde været der en del år. Så jeg bød hende velkommen til at sætte sig ned.

I grænseovergangen til fods fra Thailand havde jeg specielt lagt mærke til alle de ophæng og flyers om seksuelt misbrug af børn, der finder sted derude. Jeg tænkte, at det var godt, at så fattigt et land trods alt fokuserer og gør noget for at beskytte de svageste og mest tillidsfulde, nemlig børn.

Hun kom hurtigt ind på sine ægteskabsproblemer. Udover at hun var læge på et hospital, havde hun og manden også et flyfirma, hvor turister kunne tage rundture indover Angkor Wat. På den korte tid, vi sludrede, fik hun både fortalt om problemerne med manden, som så var ude af landet, og hun inviterede mig til at bo i hendes villa og få en rundtur i et fly bare sådan uden videre, hvilket jo umiddelbart var utroligt venligt.

Hun talte meget især om manden, som vistnok var blevet en del fordrukken derude, og at deres ægteskab efterhånden havde nået rock bottom. Han havde vist også dyrket sex med et par af de lokale piger, som ifølge konen var så fattige, men unge og smukke, og at de altid var villige til at gå langt for et måltid mad eller en kjole. Alt i alt lød hun som om, at det hele i virkeligheden var Cambodjas skyld, at manden var blevet fordærvet og fordrukken derude, fordi alt var så billigt og let tilgængeligt.

Jeg var jo på ferie, så jeg begyndte at overveje, om et ophold i en ellers lækker villa med swimming pool og gratis flyrundtur var det hele værd, i forhold til at jeg jo så skulle høre stolpe op og ned om hendes problemer med den utro fordrukne ægtemand.

Men da vi kom ind på børn, og jeg fortalte hende, at jeg var overrasket over, hvor stor en indsats og opmærksomhed der var i Cambodja i bestræbelserne på at beskytte dets børn mod seksuelt misbrug, svarede hun, at hun egentlig mente, at børnene selv var skyld i det, fordi de bød sig til alle vegne, og at forældrene ofte lod dem rende nøgne rundt i hjemmene. Jeg havde da set nøgne børn, da jeg besøgte landsbyer på turen. Nøgne børn i fire års alderen legende på et bord, som vinkede løs og havde lært at sige ‘hi’ og ‘bye’ på engelsk til forbifarende turister. Da jeg for eksempel passerede et vakkeltvornt pindebrædde hus højt over rismarkerne på skrøbelige stolper og stoppede op. Og hvor ugers gammelt affald lå nedenunder som en affaldslegeplads med madrester, skarpe genstande, en decideret losseplads under hjemmet, og hvor resten af familiens cirka otte børn legede. Men hvordan kan et seksuelt overgreb nogensinde blive et barns skyld?

Jeg ved ikke, om det er mig, og jeg havde heller ikke lyst til at gå hende på klingen. Til gengæld fik jeg en virkelig dårlig smag i munden over den her kvinde. Jeg rejste mig, sagde farvel og gik uden yderligere.

Nogle gange er det ikke kun det fysiske overgreb på børn, der er et problem, men for eksempel også den her kvindes holdning.

I min verden har misbrugte børn ligeså stor fjende i hendes holdninger omkring seksuelt misbrug. Beskrevet i et ensomt nedturs Happy Hour-moment til en tilfældig fremmed og i lyset af hendes utilfredshed med mandens ligeså fordærvede livsstil.

Der findes en organisation i Danmark, der arbejder for at give børn bedre livsvilkår Cambodja. Den hedder ‘KidzHelp,’ og den kan man støtte.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Netto flytter til den anden side af vejen

Bliktude på fjerde generation til Kastrupvej