I går onsdag var kvarterets unge i samarbejde med Bureau Detours i gang med at samle bænkene, som de næste 14 dage skal være et eksperiment. Grønningen bygger er for områdets beboere og alle, der har lyst til at være med til at vise, hvor det er mest hyggeligt at sidde og opholde sig på Grønningen. Foto: Områdefornyelse Nordvest

Like 👍

Møbler med mikrochips er flyttet ind i NV

BYRUM. En kæmpe stabel byrumsmøbler med indbyggede mikrochips er flyttet ind på det grønne område Grønningen i Nordvest. Nu skal beboerne flytte rundt på møblerne, alt efter hvordan de har mest lyst til at bruge området. Det skal give inspiration til, hvordan byrummet skal indrettes permanent i fremtiden.

INDRETNING: Fra i dag torsdag er der masser af muligheder for at sidde og hygge sig på Grønningen i Nordvest.

Her er der nemlig kommet en stor stak byrumsmøbler, som beboerne kan bruge, når de skal nyde det dejlige sommervejr.

Møblerne har alle indbyggede mikrochips – det skyldes dog ikke frygten for, at nogle skal finde på at tage møblerne med sig hjem. Muligheden for at spore møblerne skal bruges til at få et indtryk af, hvordan beboerne i området ønsker at bruge byrummet, og hvor de har mest lyst til at opholde sig. For nu er det meningen, at beboerne skal flytte rundt på møblerne, som de lyster.

Hvor vil du helst sidde?

Bag projektet står Bureau Detours, som er et kollektiv af kunstnere, arkitekter, designere og håndværkere, og de vil følge med i, hvor møblerne placeres. På den måde kan de se, hvor det i fremtiden vil være mest interessant at indrette permanente, udendørs byrum på Grønningen.

Efter to uger rykker Bureau Detours igen ud på Grønningen for at indtegne møblernes bevægelsesmønstre 1:1 med kridtstreger på græsset.

5. juli klokken 16 holder de fernisering på en hjemmebygget udstillings-ø, hvor man ved hjælp af dronebilleder kan se, hvordan fremtidens Grønningen bør indrettes.

Fremtidens bypark

Projektet hedder GRØNNINGEN BYGGER med Bureau Detours og er en del af GRØNNINGEN, MENS VI VENTER, som er et forløb, der finder sted i sommer, hvor der løbende er kunstneriske aktiviteter på Grønningen i et samarbejde mellem Områdefornyelse Nordvest og Metropolis – Københavns Internationale Teater med støtte fra Bispebjerg Lokaludvalg og Københavns Kommune.

Erfaringerne fra sommerens kunstprojekter på Grønningen bruges til indretningen af fremtidens bypark.

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Sommerkoncert: Kor synger på hjemmebane

Karate: Medaljeslugere efter blot to år