Gunter Demnig lagde den første sten til minde om ofre for Holocaust i 1992. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Snublesten sat i jorden: Verdens største mindesmærke for nazismens ofre

74.000 snublesten verden over mindes jødiske ofre for Holocaust. Nu ligger der også 12 i København.

Mandag blev København en del af et verdensomspændende mindesmærke. Her lagde den den tyske kunstner Gunter Demnig nemlig 12 såkaldte snublesten i København og på Frederiksberg.

Snublestenene er mindesten, der lægges i fortovet ud for huse, hvor ofre for nazismen havde deres hjem.

De første sten blev langt mandag formiddag foran synagogen i Krystalgade, hvor det jødiske alderdomshjem lå. Her mindes Thora Krogmann, Beile Meile Zipikoff og Rosa Nachemsohn.

Der er desuden snublesten ud for Nørregade 27, Kronprinsesnsgade 13, Bredgade 3 og Sølvgade 34. Desuden på Ravnsborg Tværgade, Borgmestervangen og Rantzausgade på Nørrebro samt på Carl Plougsvej på Frederiksberg.

Ofre for Holocaust

Den danske initiativgruppe bag nedlæggelsen har valgt at lægge snublesten for 12 mennesker, der alle blev ofre for Holocaust. Nogle af ofrene er danske jøder, andre er statsløse.

De danske ofre blev deporteret, efter at Nazi-Tyskland i oktober 1943 besluttede at tage alle danske jøder og sende dem til koncentrationslejre i Tyskland. De statsløse jøder kom til Danmark som flygtninge i 1930’erne. Efter den tyske besættelse af Danmark i april 1940 blev de statsløse udvist til Tyskland af de danske myndigheder og mistede livet i nazisternes tilintetgørelseslejre.

Gunter Demnig lagde den første sten til minde om ofre for Holocaust i Köln i 1992. Siden 1992 har Gunter Demnig lagt over 74.000 Snublesten i 26 europæiske lande.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Se Tivolis vilde planer: Vil blokere trafikeret vej midt i København

Fodbold: Lokalbrag på vej i første divsision