Osramhuset på Nørrebro varmer op til sankthans med en lille fest fredag 21. juni kl. 15. Foto: Osramhuset.

Osramhuset inviterer på sankthansfejring

SANKTHANS: Søndag 23. juni siger kalenderen sankthansaften, og i den anledning holder kulturhuset Osramhuset på Ydre Nørrebro en lille opvarmningsfest fredag 21. juni kl. 15.

Her varmer Osramhuset op til sankthansaften med bålhygge, fællessang og masser af sjove aktiviteter for hele familien. Eftermiddagen starter med et såkaldt ’kreaværksted’ for børn, hvor der vil være ansigtsmaling og spændende boder med kunsthåndværk, madproduktioner og is.

I løbet af aftenen kan du opleve koncerter med spansk guitar og folkelig melankoli, og til børnene har Osramhuset en særlig overraskelse, som arrangørerne desværre ikke vil afsløre.

Kl. 17:30 vil der være mulighed for at købe mad, hvor ’Mad for Fællesskab’ sælger vegetariske anretninger af forskellig slags. Det er gratis at deltage i arrangementet.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Rund fødselsdag: 50 år – og med bopæl i samme hus ved gasværksgrunden gennem alle årene

Bøn til hundeejere: Vær sød at fjerne jeres hunds efterladenskaber