Der er høstfest på Frederiksberg Allé 23. august. Arkivfoto: Martin Sørensen

Madfestival til august: høstfest på Alleen

FESTIVAL. Copenhagen Cooking indtager Frederiksberg Allé med høstfest 23. august. Billetsalget er i gang.

COPENHAGEN COOKING: Langbordet er knap 500 meter langt, når der er høstfest på Frederiksberg Allé, og der er plads til 1.500 spisende gæster.

Det er Copenhagen Cooking & Food Festival, der står bag arrangementet, som er blevet en stor succes, så det gælder om at være hurtig, hvis du gerne vil spise med.

Årets høstfest er 23. august kl. 17.30. og billetsalget er gået i gang på www.madbillet.dk. Læs mere på www.copenhagencooking.dk

Frederiksberg Høstfest er et partnerskab mellem Frederiksberg Kommune og Copenhagen Cooking & Food Festival. Festivalen løber fra 23. august-1. september.

Du kan se frem til en økologisk menu på tre retter fra Meyers Deli & Birkemosegaard, Anarki & Nørbys Grøntsager, Promenaden & Ellevang,Lola & Chef’s Manifesto & Seerupgaard, Timm Vladimirs Køkken & Hegnsholt og Madklubben Frederiksberg &EAT GRIM.

Åbning af skolehaverne

En af de nye tiltag i festivalen bliver en skolehavefest i Frederiksberg Have 23. august kl. 15.00-17.00. Det gælder åbningen af skolehaven, som Haver til Maver står bag.

Man kommer ind i skolehaven, der står i fuld flor. Der bliver mulighed for at så frø i egen plantepotte, smage på friske krydderurter, besøge bierne og smage på honning og meget mere. Alle får en kogebog med hjem.

Har du lyst til at deltage, så kan du bestille billet på www.madbillet.dk, det er gratis at deltage. Programmet byder på over 100 events. Læs mere om festivalen, der har events om mad krydret med filmfremvisninger, yoga med morgengrød, debatter og talks.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Her er det nye Vesterbro

Forestilling om demokrati i Garage Park NV