Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Avisen opfyldte drengedrøm i Tivoli

Avisen inviterede 40 københavnere med på en helt særlig tivolitur. To timer før åbningstid gik de bag kulisserne og besteg rutsjebanebjerget.

VINDERTUR: Allerede 10 minutter før den aftale mødetid er alle fremme.

Ved personaleindgangen i Tietgensgade står fyrre morgenfriske københavnere klar til en dag i Tivoli med avisen. Der er stadig næsten to timer til, at Tivoli åbner.

En drengedrøm blev opfyldt med minby.dk

Minby.dk inviterede sammen med avisen 40 Københavnere i Tivoli en tidlig morgen inden åbningstid. Her fik de blandt andet lov til at komme ind i bjerget på den gamle rutchebane.

»Ved I, om vi får lov til at gå på sporene? Lige siden jeg var en lille dreng, har jeg drømt om at få lov gå på sporene i den gamle Rutschebane,« siger Svend Lauridsen, der sammen med sit barnebarn Linus havde vundet to af de 40 billetter, som avisen udloddede.

Ekspert i Tivolis historie

Ellen Dahl er kommunikationskonsulent i tivoli og ekspert i havens historie. Hun er guide i dag og sørger for, at de store sorte porte til havens bagindgang går op. Køreporten hedder indgangen egentlig. Fordi det er her alle lastbilerne kommer med varer.

Ind suser vi i samlet flok og fornemmer straks, at noget er helt anderledes end normalt. Avisens gæster er nemlig de eneste besøgende i haven.

Backstage på Plænen

Påfuglene viser sig stolte frem, gartnerne retter bedene til og der bliver ryddet op efter gårsdagens fredagsrock. Helt klar til åbning er der endnu ikke.

Ellen Dahl svarer prompte på alle spørgsmål og leder vinderne forbi både Frikadellen, møder gartnerne ved Boblespringvandet og videre ned i kældergangene under Plænen, hvor drengene fra Suspekt i aftes sad, inden koncerten gik i gang.

LÆS OGSÅ:

Han sætter fart på Rutschebanen

Inde bag bjergets vægge

Ved Rutschebanen er det Jakob Jørgensen, der møder vinderne.

Han er ekspert i rutsjebaner og har siden 2007 været en af de få bremsemænd i verden. Kun otte rutchebaner i hele verden kører nemlig med bremsemand, altså en vognfører, der kører med og holder farten nede. Rutschebanen er fra 1914 og dermed den tredjeældste rutsjebane i verden.

Det er en unik oplevelse, der venter vinderne af avisens konkurrence. For de skal nemlig gå på sporene, som flere af dem havde håbet.

»Det er faktisk ikke sket siden 1940’erne, at publikum er gået op af sporene til den store bakke,« fortæller Jakob Jørgensen.

Dengang lukkede man på grund af krigen for motoren,d er trækker vognene op. I stedet gik gæsterne op på bakken, hvor vognsættet blev trukket op med håndkraft.

En drengedrøm opfyldt

Rutschebanen har cirka 1,4 millioner gæster om året. Ingen forlystelser i Tivoli – og få i verden – kan mønstre det tal.

Sammen går vi hele vejen gennem Rutschebanens mørke, op langs de nysmurte skinner, der fører op til toppen af bjerget.

LÆS OGSÅ:

Tivoli portrætter

Herfra er der udsigt over Hovedbanegården og det meste af Tivoli.

»Det var sjovt at komme ind og se rutschebanen indvendigt. Men at få lov til at komme helt ind, og helt ind på værkstedet, helt op på toppen af bjerget, og gå op ad rampen til toppen af bjerget. Drengedrøm. Det har jeg drømt om, siden jeg var en dreng på 7 år. Det var drengedrømmen, der gik i opfyldelse,« siger Svend Lauridsen.

Åbnede dørene til haven

Klokken nærmer sig 11 og alle vinderne af avisens konkurrence får deres turpas plus, der både giver adgang til alle ekstraoplevelser som Virtual Reality i Dæmonen, gratis og ubegrænset antal turfotos på mobilen, og adgang til akvariet.

Ude foran den store tivoliport vokser køen. Heldigvis er børnene klar til at åbne portene for de andre gæster.

 

Vil du også vinde med avisen?

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få både nyheder og konkurrencer lige i indbakken.

 

Avisen trak lod og inviterede 40 læsere med i Tivoli til en dag med det hele. Vi begyndte i Tivoli 1,5 time før de åbnede, kom med ind i rutsjebane-bjerget og fik en rundvisning bag kulisserne. Til sidst åbnede de porten for øvrige gæster og fik et turpas+ inden dagen bød på fri leg og forlystelser. Foto: René Mølskov

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

‘Man kan ikke flygte fra sig selv’

Rund fødselsdag: 50 år – og med bopæl i samme hus ved gasværksgrunden gennem alle årene