Kulturtårnet har fuldt program hele sommeren. Gæster har mulighed for at smage tre forskellige menuer med naturvin fra kælderen under Knippelsbro. Foto: Kulturtårnet

Fisk, kød og klimamad i Kulturtårnet

Knippelsbro: Denne sommer holder Kulturtårnet tre intime sommer pop-up restauranter i deres lokaler i Knippelsbro-tårnet med udsigt over Københavns Havn. Der er frisk fisk, mørt kød og klimamad på menuen.

Tre menuer, tre perioder

Sommeren over, fra 19. juli til 31. august, er det muligt at smage sig igennem tre forskellige fire-retters menuer. Det sker i det 81 år gamle brotårn suppleret af naturvine fra Rosforth og Rosforths kølige vinkældre under Knippelsbro.Den første menu serveres fra 19. juli til 3. august. Det er fiske-menuen, og derfor indeholder alle fire retter frisk fisk og fire glas naturvin. Serveringen koster 700 kroner. Den anden menu serveres fra 6. til 17. august. Denne gang er det klimaet, der er i centrum. Derfor serveres fire vegetariske retter med fire glas naturvin. Denne servering koster 600 kroner.

Den tredje menu serveres fra 20. til 31. august og er fuld af saftige kødretter. Serveringen koster 800 kroner og assisteres også af fire glas naturvin.

Alle serveringerne begynder med et glas mousserende naturvin og snacks. Fire-retters menuen serveres på delefade.

Intim oplevelse

Da Kulturtårnet kun har plads til 14 gæster ved to langborde og 10 gæster på tomandsborde på den udendørs balkon bliver spisningen en intim oplevelse. Uanset hvilken plads man sidder ved, er man sikret en skøn udsigt.

Kulturtårnet er en foreningen, der slog dørene op i Knippelsbrotårn i 2017. Siden åbningen har 35.000 mennesker været forbi. Foreningen har modtaget adskillige priser på trods af dets korte levetid.

Kunne du tænke dig at smage en af serveringerne i løbet af sommeren, kan du booke en billet på madbillet.dk

nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Ny bæredygtig kontorbygning

Katrine Marie Guldager gæster Zittans