Anders Sundstrup og Boldklubben Frederiksholm Sydhavnen har nu papir på hinanden frem til sommeren 2021. Foto: Preben Pathuel

Anders Sundstrup forlænger med Boldklubben Frederiksholm Sydhavnen

FODBOLD: Boldklubben Frederiksholm Sydhavnen har lagt et år mere på aftalen med cheftræner Anders Sundstrup, så parterne nu har papir på hinanden frem til sommeren 2021.

Anders Sundstrup har stået i spidsen for klubbens seniorafdeling siden sommeren 2018, hvor han lagde ud med at føre BFS til tops ved Valby Bladet Cup. Siden har han løftet klubben til et nyt niveau, som betyder, at 1. holdet ligger til oprykning.

En udesejr mandag aften over VLI vil udløse avancement til Serie 1. Kampen spilles på Jens Jessens Vej på Frederiksberg og fløjtes i gang kl. 20.15.

Som assistenter får Anders Sundstrup sin bror, Henrik ‘Lange’ Sundstrup samt klubmanden og tidligere cheftræner, Kevin Juhl Jensen. De to afløser Simon Hede, der bliver ny cheftræner for BFS’ fremadstormende 2. hold.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

DEBAT: 35 tons mikroplast spredes årligt på Frederiksberg

Går verden rundt: Ung Nørrebro-instruktørs dokumentarfilm får tv-premiere i otte lande