Mød forfatter bag bog om albansk skakmester

Man kan møde forfatteren Claudia Westh Lonning i Boghandleren, Østerbrogade 54 fredag 14. juni klokken 16. Hun har netop udsendt “Skakmesteren fra Tirana”.

Albanien var i mere end 40 år isoleret fra omverdenen. Denne roman giver et indblik i, hvad der foregik bag de lukkede grænser og peger fremad. Samtidig beskæftiger romanen sig med et evigtgyldigt og universelt tema: at foretage de rette valg i livet. Sidst men ikke mindst rummer romanen også en kærlighedshistorie.

Claudia Westh Lonning har læst en hel del faglitteratur om Albaniens historie og var i efteråret 2018 i landet, hvor hun både besøgte Tirna og den lille by Shijak, hvor en af  hovedpersonerne kommer fra. På hendes tur mødte hun en del albanere, blandt andet den tidligere diktator, Enver Hoxhas personlige læge, som gav input til historien.

I løbet af de mere end 10 år Claudia Westh Lonning boede på Østerbro begyndte hun at skrive. Det var en gammel drøm, der lå i hende, om at bliver forfatter.

Claudia har haft en lang karriere inden for erhvervspolitik i Erhvervsministeriet, Dansk Industri og Danske Bank. Sidste år tog hun springet og sagde op for at forfølge drømmen og skrive på fuld tid.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Riget holdt rejsegilde for sidste fase af ny bygning

Mega-galleri på Refshaleøen viser New York-performance