Landets bedste beachvolleyspillere samles denne weekend i Nyhavn, hvor Copenhagen City Grand Slam løber af stablen. Foto: Morten O./ PR foto

Elsker 😍 Like 👍

Nyhavn forvandles denne weekend til strand, når stor beachvolleyturnering skal afvikles

Volleyturnering: I denne weekend, 14.-16. juni, skal Danmarks bedste beachvolleyspillere dyste om medaljer og pengepræmier i den årlige Pepsi Max turnering i Nyhavn.

Strandstemning i Nyhavn

Når Nyhavn i denne weekend bliver forvandlet til en strand med beachvolleybane og tilskuertribuner, kræver det intet mindre end 156 tons sand. Hvis du slentrer rundt i Nyhavn for at nyde synet af de gamle bygninger eller drikke kolde fadøl, kan du med fordel slå vejen forbi beachvolleyturneringen til ægte strandstemning, gratis Pepsi-drikkevarer og god musik. Der vil også være mulighed for at deltage i konkurrencer og få en god kulør, når solen forhåbentlig skinner over Nyhavn.

En helt unik stemning

Det er Elite Beachvolley, Volleyball Danmark og Copenhagen Beachvolley, der i samarbejde med Københavns Kommune står for turneringen, der hedder ’Copenhagen City Grand Slam’. Den kunstige, midlertidige strand bliver bygget op fra bunden lige ved Inderhavnsbroen ud til Københavns Havn.

»Vi glæder os til at vise Københavns borgere og byens turister, der kommer forbi, beachvolleysportens helt unikke stemning omkring sådan et stævne med beachvolley på topniveau. Vi opfordrer alle til at komme forbi og bruge nogle timer på at se lidt af spillet og ikke mindst skabe en fest på tribunen,« siger Peter Morsing, Beachvolley koordinator i Volleyball Danmark, i en pressemeddelelse.

Som en opvarmning til weekendens arrangement kan alle interesserede komme og spille beachvolley 13. juni klokken 13 til 20. Det er gratis at deltage i hele arrangementet weekenden over. Se mere på: facebook.com/events/394460111149013/

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Skybrud: Nørrebro blev hårdest ramt

Frederiksberg Kommune justerer p-reglerne