Hard Rock Café vil appellere mere til de lokale. På fredag 14. juni præsenterer kæden en ny menu, hvor man kan bestille en guldbelagt burger. Foto: PR foto

Kendt café i ny udgave: Byt din agurk til en gin & tonic

RÅDHUSPLADSEN: Fredag 14. juni fejrer Hard Rock Café en radikal nyskabelse af menuen med en åbningsfest, og du er inviteret. Det er 48 år siden, at den første Hard Rock Café åbnede i London på Old Park Lane. Her små 50 år efter mener kæden, at det er på tide at lade sig fornye og forbedre: Ja, blive en helt ny udgave af sig selv.

Byt agurk ud med G&T

Hard Rock Cafés nye menu lanceres fredag 14. juni klokken 10 i caféen ved Rådhuspladsen. Caféen afslører, at menuen afspejler, at de er gået tilbage til rødderne. Der skal flere lækre burgere og søde milkshakes på kortet, og det skal være mere lokalt. Derfor giver Hard Rock Café en gin & tonic at starte weekenden på, hvis du til gengæld medbringer en agurk mellem klokken 16 og 18.

Guldbelagte burgere

Mange danskere er stadig ikke klar over, at Hard Rock Café har skiftet adresse i København, men det skal den nye menu lave om på. »Med vores nye menu håber vi at nå ud til flere lokale og give dem en oplevelse, som de har lyst til at vende tilbage til. Noget der er nytænkende, men stadig klassisk,« fortæller Nick Pedersen, der er daglig leder af Hard Rock Café på Rådhuspladsen. Han fortæller, at prikken over i’et på menukortet er deres nye burger belagt med bladguld.

184 caféer får ny menu

Menuen, der præsenteres fredag 14. juni, er den største nyskabelse, der er sket i kædens historie. Samtlige 184 caféen verden over får helt nyt menukort, der er en hyldest til den allerførste café på Old Park Lane. »Vi var nogle af de første på burger- og milkshakescenen, og så har Hard Rock Café altid været kendt for at have en helt speciel stemning med guitarer og artefakter fra rockens historie hængende på væggen. Et besøg hos os er en unik oplevelse, som man ikke finder andre steder i verden. Men vi savner de lokale, og derfor er det tid til at ryste posen lidt,« fortæller Nick Pedersen.

nmb

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Hovedstadens Mediehus satser stort på områder med potentiale

Skybrud: Nørrebro blev hårdest ramt