Et kraftigt uvejr ramte Danmark onsdag nat. Det gik særligt hårdt ud over hovedstaden, særligt Nørrebro. Foto: Jakob Arnholtz/ Biofoto/Ritzau Scanpix
in

Haha 😆

Skybrud: Nørrebro blev hårdest ramt

REGN: Regnen væltede ned onsdag aften suppleret af mange lyn. Det kraftige uvejr dominerede hele landet, men særligt hovedstaden var ifølge Danmarks Meteorlogiske Institut (DMI) særligt hårdt ramt.

I København nåede man lige nøjagtigt over skybrudskriteriet flere steder. Man definerer det som et skybrud, når der falder mindst 15 millimeter regn inden for 30 minutter. Her var det særligt Rødovre, Hvidovre, Vallensbæk og Nørrebro, der faldt mest.

Der var tryk på, mens det stod på, men det blev kun til lige over 15 millimeter.

“Det var heftigt, da det stod på, men det var hurtigt overstået igen, så det blev ikke til de store mængder nedbør,” oplyser vagthavende meteorlog Henning Gisselø til BT.

Det voldsomme vejr gav også travlhed hos politi og redningsberedskabet. I flere politikredse var der meldinger om lynnedslag i bygninger, mindre brande og trafikale problemer. I Københavns Lufthavn blev en 58-årig mandlig medarbejder ramt af lynet. Han blev kørt til behandling på hospitalet, men meldes torsdag morgen uden for livsfare, skriver BT.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Kendt café i ny udgave: Byt din agurk til en gin & tonic

Nyhavn forvandles denne weekend til strand, når stor beachvolleyturnering skal afvikles