Høring om Platanvej – et godt område for alle

…Debat

HENRIette Bendix

Carl Bernhards Vej 4

PLATANVEJ: Området omkring Frederiksberg Allé og Platanvej har været præget af metrobyggeriet, og nu er fire scenarier for fremtidens Platanvej sendt i høring. Det er selvfølgelig de nærmeste naboer til byggeriet, der har været mest generet, men de er ikke alene. Frederiksberg er en gennemkørselskommune, og i dette område har vi tre gennemkørselsveje: Pile Allé, Platanvej og Kingosgade. Under metrobyggeriet er al trafik blevet presset igennem Pile Allé og Kingosgade med støjgener, rystelser og ikke mindst lange trafikkøer stort set døgnet rundt til følge. Det er ikke rimeligt at fortsætte det. I stedet skal gennemkørselstrafikken deles igen, så Platanvej atter kan tage sin del af trafikken. Samtidig aflastes Kingosgade og Pile Allé. Derudover vil det være helt absurd at nedlægge p-pladser i et område, der er så belastet af mangel på dem. I høringsundersøgelsen foreslås det, at 29-47 p-pladser nedlægges på Platanvej. Samtidig får vi en ny bygning oven på metroen, uden at der bliver etableret tilhørende p-pladser. P-løsninger som på fx Langelands Plads eller under Frederiksberg Allé er fine, men tager rigtig mange år at realisere. På Frederiksberg bor vi grønt, men vi bor altså også i en storby, hvor der er (bil)trafik, der skal kunne glide. Kære politikere! Nedlæg ikke flere p-pladser, før der er etableret alternative, varige p-løsninger. Aflast vejene og sørg for, at trafikken igen bliver fordelt. Hjælp med at skabe et godt område for os alle sammen og ikke kun for nogle få.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Skibbroens lopper hos naboen i Sydhavnen

Skjold arrangerer cykelture for ældre