I dette indlæg ser klummeskribent Githa Schultz frem mod Skibbroens Loppemarked. Foto: Privat.
in
Tema: in

Elsker 😍 Like 👍

Skibbroens lopper hos naboen i Sydhavnen

Da jeg voksede på Vesterbro, var det altid lidt spændende at komme over på den anden side af togskinnerne via både Ingerslevgade og Enghavevej og ned til vandet i Sydhavnsområdet. På Vesterbro var der dengang hverken et offentligt badebassin eller indkøbscenter. Svømning var noget, vi gik til i Algade eller Bavnehøj Friluftsbad. Det var der, jeg tog delfinsvømmeprøven og er certificeret 200 m delfinsvømmer.

I Sydhavnen var der heller ikke noget rigtig at komme efter. Der var tomt for liv – især om sommeren i industriferien udover liv i togene. Det har siden ændret sig næsten til ukendelighed i et hav af mennesker og festlige lejligheder. Og loppemarkeder rundt omkring i brokvartererne er ingen undtagelse.

Min barndoms forbudte område i forrige årtusinde i Sydhavnen, hvor man nu nemt kan komme fra Vesterbro lovligt via broen ved Fisketorvet, holder nok byen flotteste loppemarked i husbådsforeningen Skibbroen på første række med havudsigt.

I dag er Sydhavnen mondænt, men stadig en lille oase af smukke husbåde, der ikke lige har tænkt sig at flytte ud af nybyggeriets skygger, selvom bådpladsen er steget lidt i pris. Men ikke så tårnhøje priser at betale som de nybyggerier, der ligger langs området. Husbådforeningen Skibbroen, der ligger på adressen Skibbroen 32, 2450 SV, holder hvert år loppemarked og datoen i år er 22. juni kl. 10-16, og der er gratis adgang.

Arrangøren Niffe Ilazi brænder for projektet, især fordi temaet gennem de sidste 10 år har haft et godtgørende formål. Ét år gik overskuddet til ’Projekt Hjemløs’, og spørger man Niffe i dag, kan han få det helt dårligt ved tanken om ikke at støtte projektet i år.

Men klimaet i havnene er det tema, godtgørelsen er helliget til i år også med tanke på, hvor meget affald Niffe har set i Skibbroens kanaler. Så overskuddet går til miljøorganisationen ’Plastic Change’. Hvis man har været hurtig i år, har man kunnet få en loppebod at sælge fra for et latterligt lille beløb af 100 kroner, og overskuddet gik direkte til ’Plastic Change’.

Man kan stadig skrive til Niffe på niffe00@hotmail.com, hvis man gerne vil have tømt sine skuffer og skabe for det, man alligevel ikke rigtigt får brugt, få sin egen lille loppebod og dermed støtte op om altid små subkulturer med hårdt brug for økonomisk støtte.

Igen i år vil der være folkefeststemning med underholdning, lounge-dj på kajen, live-bands, food trucks, udskænkning, hvor man kan tage sine venner, familie og børn med, og det hele er skabt af frivillige kræfter. En herlig dag, hvor man faktisk kan få mange smukke genstande med hjem til urimeligt lave priser.

En havfrue vil sno sig i kanalen med et lille show, og børn har mulighed for at spørge frøken havfrue om, hvordan livet i vandet er. Mon ikke hun har oplevet bedre dage end med al den plastik i vandet i disse tider.

Mine hippie psykedeliske gummistøvler erhvervet for et par år siden på Skibbroens Loppemarked er stadig brugbare, og jeg er da også glad for, at de trods alt har været beboet temmelig længe af andre, inden de en dag er kasseringsværdige. Og ud at svømme i havet kommer de helt sikkert aldrig.

Forhåbentlig behøver jeg slet ikke bruge dem 22. juni i den ellers noget regnfulde sommer. Sol, regn eller støtte til et godgørende formål i hyggelige omgivelser er altid godt at begive sig hen til.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Githa Schultz

Om journalisten Githa Schultz

Klummeskribent på Vesterbro. Meninger og holdninger står for egen regning.

Faldt for beliggenheden: Andemor bor på 3. sal

Høring om Platanvej – et godt område for alle