Hip hip hurra. Dannebrog er vant til at blive brugt, når vi fester. Nu er det flagets tur til selv at blive hyldet. Foto: Torben Åndahl/Ritzau Scanpix

Like 👍

Dannebrog fejres i Kastellet med ny musik onsdag aften

Vores flag Dannebrog fylder 800 år på lørdag 15. juni. Det var i hver fald på denne dato i 1219, at flaget ifølge myten faldt ned fra himlen, da danskerne og Kong Valdemar Sejr var i krig i Estland.

Et par dage inden den runde dag bliver marchen “Under Valdemarsfanen” uropført ved Kastelskoncerten i Kastellet onsdag 12. juni klokken 19 – bemærk 1219 – af 8. Regiments Musikkorps.

Mogens Ahrensburg Gaardbo fra 8. Regiments Musikkorps har komponeret marchen. Ifølge komponisten er marchen tilegnet Danmarks-Samfundet i respekt for det store arbejde, som foreningen udfører for at værne om nationalsymbolet Dannebrog.

“I indledningen er der en lille citat fra ”Fanemarchen”. I næste del er der citater fra ‘Der er ingenting, der maner’, mens der i sidste del er et citat fra ‘Vift stolt på Codans bølge’. Hermed har jeg i marchen henvist til tre af vores store flagsange,” uddyber Mogens Ahrensburg Gaardbo i en pressemeddelelse.

8. Regiments Musikkorps er et frivilligt korps, der tilstræber at imitere et dansk regimentsmusikkorps fra perioden 1880 til 1950. Dette gælder såvel repertoire som uniformer.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Indstillet til Årets Lokale Ildsjæl: Reddede 10-årige Viktors liv

Redningsmand m/k efterlyses