Fadøl til koncert i Parken. Foto: Bo Svane/Ritzau Scanpix

Like 👍

Parkens plan: Ølglas skal genbruges

Øl og vand: Det skal være slut med engangs-plastglas til øl og vand til fodboldkampe og koncerter i Parken i fremtiden. Fra sommeren 2020 er det målsætningen at have fundet en løsning, der afskaffer brugen af engangs-plastglas, som skal erstattes af en mere bæredygtig løsning. Arbejdet med at finde en løsning er gået i gang.

LÆS OGSÅ: Plastforbruget skal ned: Slut med engangskrus på festivaler

»Vi har et ansvar som en stor kulturinstitution i København og et skridt på den her rejse er at fjerne engangs-plastikglassene. Det er en kompliceret proces, hvor mange problemstillinger skal løses, men nu har vi truffet beslutningen og sat arbejdet i gang. Målet er, at vi er i mål inden sommeren 2020, men det forudsætter, at vi har den helt rigtige løsning klar, og det har vi brug for dygtige partnere til,” fortæller Katja Moesgaard, der er COO i F.C. København i en pressemeddelelse og uddyber:

”Vi er allerede med i et projekt sammen med Dansk Industri, Københavns Kommune, Sparta og DBU, hvor virksomheder kan byde ind med bæredygtige løsninger. Vi ønsker, at vores stadion skal være ikonisk i forhold til design, teknologi og bæredygtighed, og det her er et skridt i den retning. Vi er bevidste om, at der fortsat er lang vej, før vi er i mål, men retningen er klar,” siger Katja Moesgaard.

Der bliver årligt drukket omkring 1.000.000 liter øl og sodavand i Parken til fodbold, koncerter og andre begivenheder ifølge Parken Sport & Entertianment.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Girl Power på Sundbyvestervej

Musik i Metronomen