Det Danske Spejderkorps har oprettet en helt ny spejdergruppe på Holmen. Foto: Det Danske Spejderkorps.

Godt nyt til spejderspirer: Ny spejdergruppe starter på Holmen

SPEJDERLIV: Ifølge Det Danske Spejderkorps er der lange ventelister til at blive spejder i København, men nu er der godt nyt til børn og unge, der gerne vil lære at tænde et bål og håndtere en kniv. Det Danske Spejderkorps har nemlig besluttet at oprette en helt ny spejdergruppe på Arsenaløen på Holmen. Det oplyser Det Danske Spejderkorps i en pressemeddelelse.

Faktisk har gruppen allerede faciliteter som shelter, bålplads og en spændende skov at gå på opdagelse i. Nu mangler der bare flere børn og voksne, som vil være med til at starte en ny spejdergruppe.

Inviterer til aktivitetsdage

I juni afholder gruppen derfor tre åbne aktivitetsdage for børn og voksne. Her vil der være aftensmad over bål, hygge og forskellige aktiviteter. Der vil desuden være besøg af lokale spejdere fra henholdsvis Spejdergruppen Mikkel Vibe fra Christianshavn og Thorolf fra Islands Brygge, som kan fortælle om, hvad det vil sige at gå til spejder, skriver Det Danske Spejderkorps.

De tre aktivitetsdage afholdes på adressen Arsenalvej 10 på Arsenaløen tirsdag 18. juni, onsdag 19. juni og torsdag 27. juni. Alle tre dage er fra kl. 17-19.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Foredrag om fordøjelse

Dobbelt nederlag til B.93 i pinsen: Damerne må en tur ned i 1. division