Ansgarkirken får fornemt besøg af Danmarks bedste Kim Larsen-kopi, som sammen med sin makker Jan Thomassen nåede til semifinalen i ¿Danmark Har Talent¿ med deres band Gasbox. Foto: René Hejdmann

Stor jubilæumsfest i Ansgarkirken

KONCERT: Søndag 16. juni fejres der i Ansgarkirken, Mågevej 33, dobbelt jubilæum for musikmedarbejder Thomas Høg, der har arbejdet 15 år i kirken, og sognepræst Birgitte Knudsen, der har arbejdet i Folkekirken i 30 år. Dagen fejres fra klokken 12.00-16.30 med gudstjeneste, frokost, kaffe og kage samt underholdning.

Først er der gudstjeneste med Birgitte Knudsen, Thomas Høg og kirkens rytmiske kor De Glade Måger. Efter gudstjenesten er der frokost, hvorefter De Glade Måger optræder med sange fra deres repertoire af pop, rock, musical og viser sammen med pianisten Kenneth Lauritzen.

Efter optrædenden bliver der serveret kaffe og kage, hvorunder der synges en række fællessange fra kirkens populære syng-med arrangementer, der går under navnet Café Larsen.

Som rosinen i pølseenden kommer der fornemt besøg af Danmarks bedste Kim Larsen-kopi, René Hejdmann og hans makker Jan Thomassen. Sammen med deres band Gasbox nåede de helt til semifinalen i tv-programmet ’Danmark Har Talent’ på TV2. Denne dag optræder de i deres mere intime opstilling som Hejdmann og De Blå Sirener.

Der er gratis adgang, og alle i og uden for sognet er meget velkomne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Kom til byttestationens fødselsdag

Øksnehallen fyldes af graffiti