BZ¿ere i Ryesgade i september 1986. Foto: Bo Svane/Scanpix
in , , ,

Elsker 😍 Like 👍

Historien om Ryesgade: Fra General Rye til husnedlæggelser og BZ’ere

LOKALHISTORISK: Kvarteret omkring Ryesgade opstod i 1870’erne og 1880’erne. På den tid fandt man det vigtigt at hædre betydende militærpersoner fra krigene mod Tyskland i 1848-50 og 1864.

Ryesgade er således opkaldt efter general Olaf Rye, der faldt ved Fredericia 6. juli 1849 og ligger i dag begravet under et vældigt monument på Garnisons Kirkegård på Østerbro.

Tættest befolket

Oprindeligt var Ryesgade et meget frit, åbent og naturskønt område, men efter få år tog spekulanterne over og forvandlede Ryesgade til en slumagtig arbejdergade med mange korridorlejligheder, et-to værelses lejligheder samt baghuse.

I en periode var gaden den tættest befolkede i hele København.

Gaden er en flere kilometer lang gade, der begynder på Nørrebro og fortsætter ind på Østerbro, parallelt med Blegdamsvej og Søerne, indtil den ender som en sidegade til Østerbrogade.

Trods sit blandede rygte blev her også opført en række spændende ejendomme.

Etatsråd Joseph Soldenfeldt og boghandler F.V. Soldenfeldt testamenterede i 1881 penge til en stiftelse for værdige og trængende aldrende lærerinder, husjomfruer, syjomfruer samt tjenestepiger. I 1893-94 opførtes ejendommen i Ryesgade 104/Sortedam Dosseringen 85.

Ifølge den nugældende fundats er lejemål udelukkende for enlige kvinder over 50 år med aktuel bopæl i Københavns Kommune, og stiftelsen er fredet i dag.

Det kan også nævnes at Lars von Trier og Peter Aalbæk Jensen sammen i 1990’erne etablerede filmproduktionsselskabet Zentropa i en gammel fabriksbygning Ryesgade 106.

Fredens Kirke er en anden markant bygning i gaden, beliggende Ryesgade 68B. Det er en af hele to kirker i Ryesgade, den anden er Nazaret Kirke.

Frihedskæmper dræbt to dage før befrielsen

Gaden rummer også den første mindeplade over frihedskæmpere, der blev sat op i København. Den findes på hjørnet af Ryesgade og Irmingersgade, og blev afsløret den 17. juni 1945.

Mindepladen er til minde om den 17 årige Svend Erik Albert Rothenberg Frederiksen, som var en dansk frihedskæmper, der blev dræbt i kamp med tyskerne to dage før befrielsen.

Gaden blev brutalt delt

I 1959 vedtog magistraten i København Søringsprojektet, som betød at Lyngbyvejen skulle fortsætte som en seks-sporet motorvej helt ind til Københavns centrum.

Dette betød, at ejendommene ved Fredensbro, mellem Fredensgade og Søpassagen blev eksproprieret og revet ned for at give plads til motorvejen.

Samtidig blev Fredensbro nedrevet og erstattet af en dæmning. Projektet blev opgivet i 1974, men da var Ryesgade forandret, og den brede Fredensgade etableret, som delte gaden på brutal vis.

Dermed var Ryesgade skåret over i to dele: en Nørrebro-del og en Østerbro-del.

De åbne områder der var blevet skabt i forbindelse med nedrivningen af ejendomme, blev udlagt til parker: Amorparken oppe ved Rigshospitalet og Fredens Park langs Fredensgade.

Fredens Park er en åben plads med en Søjle udført af billedkunstnerne Hein Heinsen, Stig Brøgger og Møller. Søjlen forestiller en slags byport og skal symbolisere skellet mellem Indre By og brokvarterene samt mellem Østerbro og Nørrebro.

Slumstormerne på hjørnet

Med sine mange spekulationsejendomme var der behov for byfornyelse i Ryesgade, og en del af boligerne blev ryddet for beboere og dømt til nedrivning, uden at det skete umiddelbart efter rydningen. En af dem var Fredensgården på hjørnet af Fredensgade og Ryesgade.

Ejendommen var 1970 -74 besat af slumstormere og modstandere af den planlagte Søring.

Slumstormerbevægelsen aftog efter at Folketinget vedtog »Slumstormer-Paragrafen« der lovliggjorde at borgere kunne ibrugtage og bebo ejendomme, der skulle nedrives, indtil de blev nedrevet.

BZ’erne i nummer 58

Næste bølge af husbesættelser skete i 1980’erne og blev omtalt som BZ-bevægelsen.

Disse var også aktive en del steder i Ryesgade, men Ryesgade 58, også kaldet BZ-huset, er nok det mest kendte. Denne ejendom havde de unge BZ’ere besat i juni 1983, idet ejendommen stod tom. I september 1986 var det tæt på den store katastrofe.

I otte-ni dage forberedte både BZ´ere og politi sig på den helt store konfrontation, men til sidst smed BZ´erne kedeldragter og elefanthuer og forlod området fredeligt, netop som politiet skulle til at rydde huset.

Børn og bryggeri

På Nørrebrosiden, nærmer betegnet i nummer 3, residerede ’Optagelsesanstalten for børn’ i perioden 1885-1915.

Den var for børn, som fattigvæsenet måtte sørge for. Børnene blev på stiftelsen, indtil de kunne komme i pleje på landet eller i København.

Her ligger i dag Nørrebro Bryghus, som fra åbningen i 2003 var med til at skabe den moderne ølkultur med specialbryg.

Ryesgade har tidligere været kendt for sine mange marskandisere: I 1980’erne kunne man tælle cirka 20 i gaden, og der er stadig nogle tilbage i kvarteret omkring Ryesgade, specielt i Nørrebro-delen. Ligeledes er der et antal hyggelige og spændende cafeer, hvoraf de fleste er på Nørrebrosiden, som er den mest livlige del af gaden.

Østerbro-delen af Ryesgade er mere rolig, men visuelt spraglet og farvestrålende. Der er flere kunstnere i kvarteret.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62, 2100 København Ø

www.2100.lokalhistorisk.dk

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Øksnehallen fyldes af graffiti

Europas bedste med en japansk bue