Elsker 😍 Wow 🤩

DEBAT: Skal vi have en fælles københavnerkop?

…Debat

AF Klaus Mygind (SF)

Gruppeformand i Borgerrepræsentationen

GENBRUG: København er en af de byer med flest events, og kaffe to go er udbredt i byen med brug af engangskrus. Det skal ændres. København kan her lære af andre storbyer som Wien, Berlin og særlig Freiburg.

I Wien er der forbud mod engangsplastemballage til arrangementer på offentlige arealer og til arrangementer på private områder med over 1000 deltager. Berlin stiller som krav for at få en arrangementstilladelse at anvende genbrugsbægrer. Endelig er der Freiburg, hvor der siden 1993 har været forbud mod engangsemballage i offentlige faciliteter. Dertil findes der i Freiburg den såkaldte ’Freiburg kop’, hvor over 100 caféer frivilligt bruger den samme slags genbrugskop, der ud- og afleveres i alle de deltagende caféer.

Jeg tror, at vi kan lave en bæredygtighed københavnerordning, der er cirkulær og materialebesparende og ikke mindst CO2 besparende. Ordningens bæredygtighed skal selvfølgelig, kunne dokumenteres i alle led så vi sikrer, at de gode intentioner også fungerer i praksis.

Vi har brug for nytænkning, og vi har brug for at gøre det nu. Jeg håber, at cafeer, foreninger og kommunen sammen kan skabe en fælles københavner kop, der kan genbruges igen og igen. I SF vil vi gerne sætte fart på det arbejde.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Flere p-pladser til cykler på vej

En snublesten til minde om en jødisk optiker