Sådan ser der nu ud i tunnelen. Foto: Under Vejen

Elsker 😍

Kunst nede i mørket under Østerbrogade

Tunnel: Med projektet Under Vejen vil billedkunstner Maria Zahle og arkitekt Kristine Mogensen forstærke og fremhæve oversete kvaliteter i de københavnske gangtunneler i projektet: Under Vejen.

De fortæller, at der i København er mere end 30 slidte gangtunneler, oprindeligt skabt for at sikre smutveje under byens mest trafikerede gader.

De oprindeligt smukt byggede rum med blanke klinker og svungne gelændre fortoner sig i dag bag dårlig lugt, graffiti og hærværk.

Noget som Østerbro Avis tidligere har omtalt, blandt andet ved Sortedams Sø under Østerbrogade.

»Med Under Vejen aktiverer vi gangtunnelerne på ny og spørger til, om man kan bruge tunnelerne til mere end at være en sikker trafikåre,« siger arkitekt Kristine Mogensen i en pressemeddelelse.

Tunnelen ved Sortedams Sø bliver flittigt brugt af de lokale borgere, men folk haster sig ofte igennem.

Tunnelen bidrager med sin ophobning af skrald og lidt dystre lys til en trykket stemning i bydelen og bliver dermed et modstykke til de omgivende pæne fortove, fyldte caféer og gåture langs søerne, lyder det fra Maria Zahle og Kristine Mogensen.

Deres ambition er at Under Vejens udsmykning vil gøre gangtunnelen under Østerbrogade til et kulturelt udflugtsmål.

Projektet Under Vejen har fået støtte af: Statens Kunstfond, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Indre By Lokaludvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, Østerbro Lokaludvalg, Ernst og Vibeke Husmans Fond, Rengøringsservice Danmark og Beckers Maling.

Der er fernisering lørdag den 8. juni klokken 15-17 i gangtunnel under Østerbrogade (v/ Sortedams Dossering & Slagelsesgade). Stedsspecifik koncert med Blue Lake klokken 16.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Høxbroe læser op under stjernerne

Indsats på tværs giver tryghed i Urbanplanen