Isabella Arendt, konstitueret formand for Kristendemokraterne, stemte i Vanløsehallerne i nærheden af, hvor hun bor. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vanløsepigen Isabella Arendt kom ikke ind

 Kristendemokraterne og Isabella Arendt fik ikke nok stemmer til et mandat i Folketinget.

Isabella Arendt, 26, blev kaldt vikaren fra himlen, da hun akut overtog Kristendemokraternes formand, Stig Grenovs plads i den første partilederrunde. Siden har hun gennem hele valgkampen haft formandstrøjen på hos Kristendemokraterne, der i meningsmålinger blev spået et come-back og ifølge flere Exit Polls også stod til en sejr. Men Kristendemokraterne var 191 stemmer fra at komme ind, så stemmerne rakte ikke – ej heller den unge komets ukuelige kamp for at sikre Kristendemokraterne en af de 179 pladser i Folketinget.

Isabella Arendt bor med sin mand Casper Vlasman i Vanløse og stemte 5. juni i Vanløsehallerne. Hun kunne ikke stemme på sig selv, da hun var opstillet i Østjyllands Storkreds.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Varme pizzaer ‘fra ovnen’ på Værnedamsvej

Frederiksberg Have: Det Kinesiske Lysthus genåbner 15. juni