Foto: Tandlægerne ved Storkespringvandet

Luksustandlæger åbner i Illum

Tandklinik: I dag kan man shoppe i eksklusive Illum og indtage mad på byens måske bedste tagterrasse, men snart er det også muligt at gå til tandlæge i shoppingcentret. Lige nu knokler håndværkerne for at blive færdige til åbningen af en spritny tandlægeklinik i to etager over Prada i Illum. Efter planen slår Tandlægerne ved Storkespringvandet dørene op i begyndelsen af juni på en af byens mest vidunderlige adresser.

»Det bliver en utrolig eksklusiv klinik med travertin på gulvene, røget eg i loftet og så ikke mindst en helt fantastisk udsigt over Storkespringvandet. Omgivelserne kommer ikke til at minde om dem som mange kender fra en tandlæge, men mere om et high-end hotel«, fortæller indehaver og tandlæge Søren Sehested.

Søren har gennem en årrække drevet Tandlægerne på Frederiksberg og Tandlægerne på Østerbro med stor succes. Til sammen er de to Danmarks største privatejede klinikker, og er kendt for høj faglighed og lavere priser end mange andre i branchen. Derfor bliver den nye klinik i Illum også bygget med fokus på høj faglighed. I de 10 behandlingsrum vil der være det nyeste udstyr i form af 3D-scanner og specielle maskiner, der producerer eksempelvis kroner på stedet i løbet af kort tid.

Udover at det vil være muligt at få tandlægebehandling, så åbner Søren også en skønhedsklinik i samme eksklusive lokaler. Her vil dermatologer rådgive og vejlede folk til kosmetiske behandlinger. Baseret på samme idealer som Søren har haft succes med på sine tandlægeklinikker.

Se mere her

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Sommerloppemarked i Ravnsborggade

Foldboldlørdag: Tårnby FF kæmper for DS-oprykningsspil