Liberal Alliances Alex Vanopslagh. Arkivfoto: Martin Sørensen

Trods katastrofevalg: Rådhuspolitiker kan øjne Folketinget

Onsdagens folketingsvalg endte med en syngende lussing for regeringspartiet Liberal Alliance, som blandt andet kostede udenrigsminister og partiformand Anders Samuelsen pladsen i Folketinget. Partiet blev reduceret fra 13 til 4 mandater på Christiansborg.

Men midt i den store nedtur kan valget gå hen og blive en personlig triumf for partiets politiske ordfører i Borgerrepræsentationen, Alex Vanopslagh. Partiet bliver nemlig tildelt et mandat i Vestjyllands Storkreds, hvor Vanopslagh stiller op som spidskandidat.

Torsdag morgen er kun de personlige stemmer talt op i Ikast-kredsen i Vestjyllands Storkreds, og her får Alex Vanopslagh klart flest personlige stemmer. Fortsætter den tendens kan kandidaten, der markedsfører sig under sloganet ‘Svært at udtale, nemt at sætte kryds ved’ se frem til en plads i folketingssalen.

Alle de personlige stemmer forventes at være optalt i løbet af torsdagen.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Røse, du gamle: Hyggeroernes klub

Lindahl ude af Folketinget med 10 stemmer: Skal håbe på fintællingen