Miljøpunkt Østerbro havde høns med til Østerbroweekend. Foto: Thomas Frederiksen

Sol, sommerhat og folk i parken

ØSTERBROWEEKEND: Det er ved at være en tradition, og det holdt også stik i år.

Det var tørvejr, da der var Østerbroweekend, og langt det meste af tiden skinnede solen over Fælledparken.

Dermed passede det perfekt, at arrangementet var planlagt på sommerens to første dage – 1. og 2. juni. Og mange østerbroere var forbi i løbet af weekenden.

Der var masser af Østerbros foreninger til stede, og snakken gik livligt mellem folk.

Frokost, kaffe og kage trak også godt, og så var der naturligvis underholdning for børn og voksne – en ballonkunstner er altid et hit for de små.

Uden for Østerbroweekendens område satte masser af lokale folketingskandidater deres præg på Fælledparken. Dermed var der for alvor tale om et lokalt folkemøde.

Lokale politikere – hvoraf flere også er folketingskandidater – var også forbi Østerbroweekenden for at fortælle om deres visioner for Østerbro og København. Der var flere borgmestre i det selskab.

Det er Østerbro Lokaludvalg, som arrangerer Østerbroweekend. 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Valgkamp: En overborgmester og en mulig statsminister cyklede forbi

B.93-kvinder vinder topkamp