Badefaciliteterne under Rådhuspladsen er netop genopført, men åbner aldrig for gæster. Arkivfoto: René Mølskov

Sur 😠 Like 👍

Skyller badet ud med vandet

BRUSEBAD. To genopførte bade under Rådhuspladsen åbner aldrig.

BADETID: De første toiletter under Rådhuspladsen blev opført i 1943 og da man i 1995 renoverede Rådhuspladsen etablerede kommunen nye, bemandede toiletter. Fra 1996 til 2010 stod Teknik- og Miljøforvaltningen for driften af toiletterne og badene. I 2010 blev de midlertidigt lukket på grund af metrobyggeriet.
Nu har Metroselskabet genetableret både toiletter og bade som aftalt.
Men badene kommer aldrig i brug. Efter forvaltningens vurdering er der nemlig ikke længere det samme behov for badefaciliteter som tidligere.
Derfor besluttede politikerne i Teknik- og Miljøudvalget at godkende indstillingen om at omdanne baderummene til familierum i forbindelse med toiletfaciliteterne.
Det betyder en besparelse på 250.000 kroner til etablering af et betalingssystem, som de foreslår går tilbage til kommunekassen.
Forvaltningen driver ikke badefaciliteter andre steder i byen, hvilket har været en del af argumentationen for ikke at genåbne dem.
Siden det underjordiske toilet på Rådhuspladsen lukkede i 2010, og blev erstattet af en midlertidig containerbygning oplyser forvaltningen, at de kun har modtaget få forespørgsler vedrørende bademulighederne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Lokalhistorisk: Gade er opkaldt efter en stor norsk komponist

Dragør Marked fylder hele pinsen