Leder af Frederiksberg Svømmehal, Lene Theresa Jepsen, ser frem til at svømmehallen skal renoveres.Arkivfoto: Martin Sørensen

Ked 😭

Renovering på vej: Frederiksberg Svømmehal lukker i knap et år

RENOVERING. Om et års tid lukker Frederiksberg Svømmehal i 11 måneder for at blive renoveret for 50 millioner kroner. Svømmehallen åbner igen til maj 2021.

VANDLAND: Det er ingen hemmelighed, at Frederiksberg Svømmehal trænger til en renovering. Pengene, 50 millioner kroner, er afsat. Så arbejdet kan gå i gang, og det sker til maj næste år.

Svømmehallen er en af de ældste i Danmark, men også en af de mest komplicerede en af slagsen på grund af den tekniske struktur, har lederen af Lene Theresa Jepsen, tidligere udtalt til Frederiksberg Bladet.

Frederiksberg Svømmehal har en betinget miljøgodkendelse, der løber frem til 1. juli 2020, og den dag lukker svømmehallen, hvis renoveringen ikke er gået i gang. Men det gør den, da datoen for lukningen er fundet.

Åbner igen i maj 2021

Datoen for lukningen er 29. maj 2020, og så vil Frederiksberg Svømmehal ikke være tilgængelig for offentligheden, mens renoveringen foregår.

Det forventes, at svømmehallen vil være lukket i omkring 11 måneder. Og så kan alle vandhunde se frem til at svømmehallen åbner igen i begyndelsen af maj 2021.

Andre muligheder for en dukkert bliver i stedet Flintholm Svømmehal.

En slidt hal

Hvert år får Frederiksberg Svømmehal besøg af 600.000 gæster om året, og de mange besøgende har sat sine spor på svømmehallen på Helgesvej, så den trænger til at blive renoveret, lyder meldingen.

Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Nikolaj Bøgh (K), fortæller:

»Det er meget påtrængende med en renovering af vores flotte gamle svømmehal nu, da mange af dens grundlæggende systemer er helt slidt op.

Vi undgår desværre ikke, at lukningen af svømmehallen bliver til ulempe for brugerne, men vi bestræber os på at planlægge renoveringen, så lukningsperioden bliver så kort som muligt.

Og bagefter kan vi heldigvis alle se frem til en svømmehal, der igen fungerer optimalt, og som vil kunne være til glæde for frederiksbergborgerne mange år frem i tiden«.

Du kan følge renoveringen løbende på Frederiksberg Svømmehals hjemmeside: svoemmehal.frederiksberg.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Klar i den varme stol: Hør Carsten Jensen i Lutherskirken

Bare noget at digte om