Edvard Griegs Gade fra dengang de berømte blå rør var over gaden. Arkivfoto fra 2015: Michael Paldan

Lokalhistorisk: Gade er opkaldt efter en stor norsk komponist

LOKALHISTORISK: Edvard Griegs Gade strækker sig mellem Sibeliusgade og Bellmansgade og ligger i kanten af komponistkvarteret.

Edvard Hagerup Grieg, som gaden er opkaldt efter, levede fra 1843 til 1907 og var en norsk komponist og pianist. Han er en af de få nordiske komponister, som har opnået verdensberømmelse. Blandt hans mest kendte kompositioner, findes musikken til Henrik Ibsens Peer Gynt, samt hans – i øvrigt eneste – klaverkoncert, i A-mol (opus 16). Sidstnævnte opnåede ikke stor anerkendelse blandt kunst- og musikeliten da den først blev frigivet i 1868, men fik hurtigt stor »kommerciel« og folkelig succes, specielt i USA. A-mol koncerten fik urpremiere i København, nærmere bestemt i teatret Casinos store sal. Grieg donerede indtægterne derfra til Unitarernes Hus på Østerbro.

Allerede som barn var Edvard Grieg optaget af at komponere, og som 15-årig blev han i 1858 optaget på Leipzigkonservatoriet, hvor han studerede i fire år, afbrudt af sygdomsperioder.

Grieg havde skotske aner og kom oprindelig ud af en fiskerslægt, men hans farfar og mor var musikere hvilket formentlig var medvirkende til, at han så tidligt kom i gang med musikken.

På musikkonservatoriet i Leipzig mødte han studenter fra flere lande. Den danske C.F.E. Horneman blev således en god kammerat. Senere omtalte han Grieg som en »genial studiefælle, en vild, ubændig kammerat med et lyst hoved og et varmt hjerte«.

Mendelssohn og Schumann havde tidligere været betydende komponister i Leipzig, og deres arbejde påvirkede og prægede Grieg og hans arbejde.

Efterhånden fik Edvard Grieg dog et anstrengt forhold til musiklivet i Leipzig, bl.a. fordi han følte at de ikke vurderede hans kompositioner efter fortjeneste.

Så i foråret 1862 vendte Grieg tilbage til Bergen og holdt sin første offentlige koncert i Norge. Modtagelsen var positiv, og Grieg ønskede at studere videre, men faderen havde ikke råd til at finansiere flere studier. En ansøgning om et statsligt stipendium blev afslået, og Grieg arbejdede og selvstuderede hjemme i Bergen et års tid, hvilket han følte, ikke gav ham nok. Derfor tog Grieg i foråret 1863 til København, som på den tid havde et stort kunstnermiljø. Her modtog han vigtige musikalske impulser gennem bekendtskabet med bl.a. Rikard Nordraak og C.F.E. Horneman.

I 1864 grundlagde Grieg sammen med blandt andet Horneman musikselskabet »Euterpe«, som havde til formål at fremme ny nordisk musik. Efterfølgende arbejdede Grieg i Christiania som leder af deres philharmoniske selskab.

Gennem de følgende år producerede han mange store værker, scenemusikken til Peer Gynt, strygekvartetten i g-mol, op. 27, Album for mannssang, op. 30, scenemusik til sagadramaet Sigurd Jorsalfar, klaverstykker, i alt 74 opusværker, 140 romancer samt mange andre værker, der blev internationalt berømte.

Efter mange år med rejser og forskellige opholdsteder ønskede Griegs efterhånden et fast punkt i tilværelsen, og i 1884 købte han en grund på Hop syd for Bergen. Her fik han opført Troldhaugen. Men Grieg forblev dog fortsat rastløs og tog atter på turné.

I efteråret 1887 tog han på tur igen, og i Leipzig mødte Grieg Brahms og Tjajkovskij, som begge snakkede varmt om hans musik.

I 1904 modtog han storkorset af St. Olavs Orden. Han var også æresdoktor i Oxford og Cambridge.

Helbreddet skrantede dog fortsat og Edvard Grieg døde den 4. september på Bergen Kommunale Sykehus. Bisættelsen var storslået, og titusindvis af mennesker dannede sørgeprocessionen.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62, kld.

www.2100lokalhistorisk.dk

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Lukningen af Bellahøj giver flere svømmere i Hillerødgade

Skyller badet ud med vandet