Behovet for briller i især Afrika og Latinamerika er enormt. Når du stemmer til folketingsvalget på onsdag, kan du samtidig donere familiens brugte briller. Pr-foto

Elsker 😍 Like 👍

Indlevér dine gamle briller på valgstedet

VELGØRENHED: Når du går til valgurnen ved folketingsvalget på onsdag, kan du samtidig donere dine brugte briller til den tredje verden. Lions Frederiksberg/Østerbro har nemlig opstillet en indsamlingsboks ved hvert af de otte valgsteder på Frederiksberg.

De indsamlede briller sendes til produktionsskolen i Nykøbing Falster, hvor de sorteres. Glassene fra ikke-brugbare briller tages ud, stellene sorteres i metaller og plastik, hvorefter det hele sendes til genbrug. De brugbare briller renses, måles, påsættes styrke, kontrolleres og pakkes i plastpose.

Herefter sendes brillerne til lande i især Afrika og Latinamerika, hvor de får nyt liv til gavn og glæde for lokalbefolkningen. På modtagerstedet sørger professionelle øjenlæger eller trænede frivillige Lions-folk for at screene de synshæmmede, så brillerne kommer til de rette brugere.

Kampen mod blindhed har altid været et kerneområde i Lions. Klubpræsident Jens Chr. Johansen siger:

»Hvert minut fødes der et synshæmmet barn et eller andet sted i verden, så behovet for briller er enormt.« bob

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Oj oj oj, Amager Bladet (næsten) med i ny bog

Det Sociale Sommermarked er tilbage