Foto Bo Herbst og Per Bjødstrup
in
Tema: in

Elsker 😍 Like 👍

Før rock’n’roll på Roskilde, nu frivillig på tidslommefestivalen TimeWinder

Af Githa Schultz

 

Før i tiden var jeg frivillig på Roskilde Festival.  Jeg stod i kunstteltet sammen med min Vesterbro veninde Annette Steinhart, hvor der var pensler, lærred og farver til rådighed, for folk med lyst til at udfolde sin indre rock’n’ roll kunstner. Og udover det var vi bare nogle partytøser med hang til fest i frivilligbaren tæt på musikerne og en pæn kjole i teltet. Det var et sted i midt 80erne.

Senere hen og min daværende kæreste som var læge på Roskilde Festival med license to cure, fik mig helt ind bagved i VIP områderne. Virkelig tæt på stjernerne i tre hele sommerår. Nursing assistent. Hvem kan prale af at have sprittet den svenske sanger Orups balder, der dengang var et af de musikalske højdepunkter i 1989. Orup mistede stemmen før en koncert og skulle have en kortison sprøjte. Og så måtte jeg jo hjælpe min lægekæreste med at spritte stjernebalderne.   I 1990 var det Brian Adams. Kan huske jeg spiste af Brian Adams buffet, for han gad ikke selv og Billy Idol stod i øsende regnvejr i 1991 og jeg stod nedenfor scenen ude i siden i musik mudder til halsen og synes han var ret hot.

Der bagved Orange Scene, hvor lægelejren var. Hev min daværende kæreste engang et par udmattede folk ind fra tilskuerpladser over rækværker, under de vilde koncerter og  som var dehydrerede og besvimet og skulle have akut hjælp. Så det var ikke bare fis og fest det hele. Men næsten.

Senere hen var jeg på Roskilde Festival med Den Internationale Latterklub år 2000. Hvor vi skulle gå rundt på festivalpladsen og grine og ende med at stå på Grøn Scene foran 10.000 mennesker i en kæmpe latterkoger og få folk med på ”Fake it until you make it Julemands latter I, II og III.” Desværre var det samme år på Roskilde at 9 mennesker blev mast ihjel under Pearl Jam koncerten. Så latteren forstummede og blev afløst af 5 minutters stilhed på Grøn Scene i stedet.

Nu har jeg så 19 år senere fundet mig en ny frivillig festivals kærlighed, der er ligeså stor og fantastisk, som den er forskellig fra gode gamle Roskilde, bortset fra der også er musik.  Den foregår hvert år i Pinsen på Grønnessegaard Gods i Hundested og hedder TimeWinder.

Timewinder fremviser mekanik og kulturhistorie fortrinsvis fra perioden 1875-1975. På Timewinder kan man følge med i udviklingen op gennem industrialiseringens tidsalder.

Perioden er præget af to verdenskrige, bilens og flyvemaskinens fødsel og udvikling samt dampmaskinens kolossale betydning for samfundets mobilitet og levering af maskinkraft til både landbrug og fabrikker.

Pinsen byder på en levende udstilling med shows, reenactment af slag fra verdenskrigene, stor militærhistorisk område, trækbane for veterantraktorer og øvrige maskiner, musik fra tiden og aktører i tidens mode og uniformer. Derudover masser af veteranbiler, brand og redning samt MC. Folk kommer med deres elskede veterantransportmidler til skue på pladsen fra både ind- og udland.

Timewinder er nostalgi -til Vands, til Lands og i Luften! Det er en herlig tidsepoke og selskab at befinde sig i.

Det er to ildsjæle som har skabt det her store event i de smukkeste omgivelser. Dorthe og Søren Fut Lindkilde. De to er som taget ud af en romantisk Morten Korch film, selvom de er yderst effektive og laver et kæmpe forarbejde for at stable festivalen på benene til en meget rimelig deltager pris.

Og når jeg nu selv er stewardesse og bidt af og elsker det store luftrum, måtte jeg jo lige en rundtur i et af flere veteranfly, der hvert år lander på godsets grund og som man faktisk meget billigt kan få sig en rundtur over den skønne danske sommer. Udover en sejltur med noget der ligner Ol` man River damperen fra filmen Show Boat.

Ligesom Roskilde Festival er Timewinder nu virkelig noget jeg glæder mig til. Ikke mindst forlade den pulserende stenbro en stund,  for lidt frisk gods og grøn skovluft og en Pinse i en anden tidsepoke. Frem med vintagetøjet og afsted, måske i en Mustang, en Harley Davidson, Veterantoget, på Hovedbanegården. John Deere eller bare en Væltepeter. Alle transportmidler fører hvert år til Grønnessegaard Gods.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Smart idé eller overkill i byen? Politikerne skal beslutte, om der skal loft på el-løbehjulene

Kunst som modsvar til psykiatrien