Foto: Liv Kastrup

FindersKeepers møder kunsten

DESIGNERMARKED: I Øksnehallen er der lørdag 8. og søndag 9. juni masser af inspiration at finde, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan bruge kunst til at skabe dit eget udtryk i din indretning. Det sker når det populære marked Finders Keepers fremviser særudstillingen »We love art«.

Kunst som indretning

Med udgangspunkt i tanken om at kunst er for alle, viser særudstillingen »We love art«, hvordan du kan bruge og sammensætte kunst til at skabe et personligt udtryk i indretningen af dit hjem. Med værker fra over 40 forskellige kunstnere og designene herunder originaler, litografier, prints, collager, malerier og fotokunst vil der være masser af inspiration at hente til din helt egen gallerivæg. FindersKeepers teamer up med Cathrine de Lichtenberg, Papermoiselle, Beauton Art Gallery, Noah Gammelgaard og FindersKeepers’ egen webshop, som alle vil give deres bud på, hvordan du kan bruge & mikse kunst.

Udover udstillingen kan du som altid finde en masse smukke designprodukter til dig & dit hjem hos over 150 designere og iværksættere. Der er også rig mulighed for at hygge sig foran Øksnehallen, hvor et stort street food marked med alverdens lækkerier finder sted.

Du kan læse mere om de forskellige designere der vil være at finde og købe billet på www.finderskeepers.dk.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

900.000 sten på plads: Nu åbner Kongens Nytorv for offentligheden

Simon Aggesen (K) skal bevise sin holdning til socialt ansvar