Margrete Auken - her under søndagens valgfest - fik klart flest stemmer på Fredreiksberg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sur 😠 Like 👍

Hver femte stemme på Frederiksberg gik til SF

EP-VALGET. SF og Radikale Venstre stak af sted med tilsammen 40 procent af de lokale stemmer ved søndagens Europa-Parlamentsvalg.

RØDT FLERTAL: Frederiksberg går fra tid til anden under betegnelsen ’den konservative højborg’. Den titel passer imidlertid meget dårligt, når det kommer til Europa-Parlamentsvalget 2019.

Her blev kun knap 10 procent af de afgivne stemmer på Frederiksberg sat ud for Det Konservative Folkeparti. Tager man et kig på det samlede valgresultat på de otte valgsteder på Frederiksberg, så tegner der sig et klart rødt flertal.

Flest krydser blev sat ud for SF. 10.931 helt præcist. Det svarer til tæt på 20 procent af de frederiksbergske stemmer. Det næstmest populære parti var Radikale Venstre med godt 18 procent af stemmerne, efterfulgt af Socialdemokratiet og Venstre med henholdsvis 14,7 og 14,3 procent af stemmerne.

Auken den helt store stemmesluger

SF’s Margrete Auken blev i særklasse den kandidat med flest personlige stemmer på Frederiksberg. Hele 5.833 stemmer fik den 74-årige, tidligere sognepræst ved Frederiksberg Kirke.

Morten Løkkegaard fra Venstre fik næstflest personlige stemmer på Frederiksberg. 3.279 Frederiksberg-borgere satte deres kryds ud for ham.

Radikale Venstres Morten Helveg Petersen, Socialedemokratiets Jeppe Kofod og Det Konservative Folkepartis Pernille Weiss besatte 3., 4. og 5. pladsen med henholdsvis 3.170, 2.479 og 2.247 Frederiksberg-stemmer.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Sådan passer du på din hund under Distortion

Havnen undersøger strøm til skibene