Lis tegner med børnene. Foto: Martin Sørensen

Ked 😭 Elsker 😍 Like 👍

‘Luksus’-børnehave mangler børn

LUKNINGSTRUET. Den lille, hyggelige Nyboder Børnehave er landet i et særpræget problem: Næsten halvdelen af dens 23 pladser står tomme, ventelisten er tom og man frygter nu, at man kan risikerer at lukke, hvis der ikke kommer børn til.

NYBODER: Normalt sværmer forældre til vuggestuebørnene om de små børnehaver, når de skal vælge ungernes næste institution. De små børnehaver er ofte attraktive for de mange forældre, der har tryghed og genkendelige pædagogansigter højt på ønskesedlen.

Når man træder ind ad den fine trædør til Nyboder Børnehave i Hjertensfrydsgade i, er der da også en – i hvert fald for denne skribent – rar og beroligende fornemmelse, som sender minderne mod de trygge hyggestunder i 70’ernes børnehave.

Halvtomme stuer

Men lige nu er den selvejende børnehave i problemer: Pt. er der kun 11 børn indskrevet til de 23 pladser, når en stor gruppe på 12 børn skal i skole til sommer – og det bekymrer lederen Lis Hjort, som i værste fald kan se frem til at dreje nøjlen om til de idylliske rammer i et af de fine 1600-talshuse ’De Gule Stokke’.

»Børnehavebørnene er her jo i tre år, inden de skal i skole. Vi har været fyldt helt op, men her i maj

Foto: Martin Sørensen.

er der så stoppet 12 børn – over halvdelen. Jeg har været i instituionsbranchen i 30 år, 20 som leder, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi fik anvist nogle børn, som startede, men så er det ligesom bremset op. Jeg har selvfølgelig spurgt pladsanvisningen om, hvad der er på vores venteliste. Men der er ikke kø. Og det kan vi jo ikke forstå: At folk ikke er vilde med at komme hen et lille sted,« undrer lederen sig.

 

Trygt og nært

Forældrebestyrelsesformand Ulrik Nørklit har haft sin datter Uma i børnehaven i to år, og om et år er hun på listen over børn, der drager videre mod skolen.

»Det er pludselig rigtig svært at få de børn, som skal til, for at børnehaven kan overleve. Og det

Foto: Martin Sørensen.

forstår jeg simpelthen ikke. For lige herovre ligger jo Nyboder Skole – en stor kommuneskole fuld af børn. Det er meget underligt. Jeg kunne forstå hvis vi havde brug for 200 børn, men ti? Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det er så svært lige nu …

Vi har valgt stedet, fordi det er så småt. Det er nærhed og tryghed frem for det, nogen kalder børnefabrikker: De her meget store daginstitutioner med flere hundrede børn og pædagoger.

Vi blev anbefalet den her af en pædagog i vuggestuen lige i nærheden, som selv havde børn hernede. Jeg kan godt lide, at det er gammelt og småt. Meget autentisk med gode pædagoger og bare en fantastisk børnehave, som vi alle sammen er superglade for,« siger bestyrelsesformanden.

»Fortjener at overleve«

»Vi synes jo stadig, at vi har noget at byde på – at småt er godt. Vi ansatte er heller ikke tilhængere af de her store børnefabrikker. Det er måske ikke så pænt sagt, men vi synes ikke, at de når ind til det enkelte barn, som vi gør her: Nærvær og tryghed med få voksne: Man ved, hvem der er her,« forklarer lederen og fortsætter:

Foto: Martin Sørensen.

»Forleden var en forælder på besøg og sagde, at det havde været så rart og genkendeligt, at man vidste, at Lis åbner mandag, tirsdag er det Susanne, man henter hos og så videre. Der er de her fire mennesker, man afleverer til, og ens barn bliver set – og det kan forældrene godt lide.

Og så får vi også tit at vide, at her er en god atmosfære, en form for ro – selv om der også er liv og glade dage.

Der er jo blevet skåret ned med tiden, så vi har måttet skrue lidt forskellige steder. Men vi har da fået gjort det og lagt timerne der, hvor der er flest børn. Der er ikke mange hænder, men vi har prøvet at skabe nogle rammer, hvor vi stadig tilbyder et fornuftigt stykke pædagogisk arbejde. Så vi synes bestemt, at vi fortjener at overleve.«

Charmeoffensiv i gang

Nyboder Børnehave har eksisteret siden starten af 1960’erne, først som halvdagsbørnehave, men i takt med, at flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, blev den til en almindelig fuldtidsinstitution.

»Vi bor jo idyllisk og historisk med små, skæve lokaler. Det kræver en vis fantasi i indretningen, men det giver en særlig charme, at alting ikke bare er lige og kvadratisk,« siger Lis Hjort, som nu vil slå et ekstra slag for at redde sin lille børneoase:

»Jeg sidder ikke med hænderne i skødet: Jeg prøver at være opsøgende i forhold til de mulige familier, vi kunne få – og hvorfor folk måske har takket nej. Er det området, de voksne, de møder, er det simpelthen for småt?

Eller fordi vi ikke har en rigtig legeplads? Vi har en gård, som vi synes er helt fantastisk, går på

Foto: Martin Sørensen.

legeplads og har masser af grønne områder omkring –lige i smørhullet af hele byen.

Jeg får så også at vide, at det er en lille årgang, der skal i børnehave nu. Men det kan også være, at vi ikke har gjort nok opmærksomme på os selv. Så nu gør vi en aktiv indsats for at blive mere synlige med Instagram- og Facebook-profiler, en ny velkomstfolder og en flyer, som vi lægger ud til biblioteker, mødregrupper og så videre,« fortæller hun.

»Der burde egentlig også være en almen interesse i, at sådan en institution skal overleve. Som et unikt alternativ til de store, nybyggede institutioner. Risikoen er jo, at Københavns Kommune lukker stedet. Et sted, der har eksisteret så længe og fungeret så godt. Det ville jo være katastrofalt,« afslutter Ulrik Nørklit.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

LONG-READ: Istedgade – fra ende til anden

Debat: Drop arrangementer på Frederiksberg – gaderne er ikke en legeplads