Rikke V. Stolz står i spidsen for det frivillige arbejde omkring TEDxFrederiksberg, der foregår på lørdag den 1. juni. Foto: Privat

Hvorfor dog i alverden frivilligt arbejde?

Rikke V. Stoltz er arrangør af TEDxFrederiksberg

Her lidt senere i livet er det min egen oplevelse at her ligger noget virkelig vigtigt. Noget menneskeligt. Noget vi kan være sammen om. Noget let tilgængeligt lokalt. Og faktisk også noget, hvor jeg/vi ret hurtigt kan lykkes med at gøre en mærkbar forskel.

For mig at se behøver tilgangen til frivilligt arbejde ikke være anderledes end på en organiseret arbejdsplads. Måske man, set med mine øjne, faktisk tværtimod er nødt til at organisere tingene i faste rammer, i respekt for alle frivilliges generøse tid og kræfter.

Kan man i dagens Danmark så forvente at folk – måske oven i købet ret langt i livet/karrieren – byder ind? Her har jeg på Frederiksberg oplevet et rungende JA. Jeg oplevede det allerede i den store tilslutning til kommunens flotte Frivillig Børs. DET var en øjenåbner for mig.

Formodentlig deler rigtig mange af os et iboende ønske om at finde vores tribe, vores helt eget fællesskab. Vi har et behov for at bidrage aktivt med noget helt andet end det, vi normalt beskæftiger os med, og i et møde med ligesindede.

Så hvor går man hen for at finde dette? Nye TEDxFrederiksberg er bare een af de mange muligheder. I dette tilfælde deler vi det internationale udsyn og den spændende samtale om, hvilke ideer verden har brug for at høre. Og så gør vi jo oven i købet noget ved det. Vi eksekverer og skaber et ambitiøst årligt event, hvor ideerne optages professionelt på video og derefter deles med verden online. Det er spændende at være sammen om. Og i den proces opstår der et helt særligt fællesskab og sammenhold.

Så – det med frivillighed er nyt for mig personligt.
Men hold da op jeg er imponeret over hele denne verden. Og jeg er SÅ taknemmelig over at få lov at være med.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Rekordmange har allerede stemt til parlamentsvalg

Rødder og løv: Botanisk kunst i en verden, hvor naturen dør