¿Krible Krable¿-projektet tager børnene med ud i naturen i maj måned. Foto: Krible Krable.

Det kribler og krabler: Projekt tager børnene med ud i naturen

NATUR: I maj måned begynder naturens mindste dyr for alvor at røre på sig. Ja, det kribler og krabler, og det skal Københavns mindste ud at opleve. Det er i hvert fald ambitionen med ’Krible Krable-projektet’, der hvert år tager Københavns mindste med ud i naturen.

Med et fiskenet, en ske til at grave med og et glas eller en spand i hånden drager børn i alderen 0-8 år nemlig ud på små ekspeditioner for at opsnuse smådyrene. Det skal få børnene til at interessere sig for naturen, lyder det fra projektleder i Naturvejlederforeningen, Bjarke Birkeland, der har været med til at stable projektet på benene.

»Med Krible Krable-projektet sætter vi nysgerrigheden i centrum for børnene. Vi giver dem mulighed for at opleve, udforske og undre sig over den nære natur, som er lige uden for hoveddøren. Vi tror, det er godt for børn at opdage, at vi er en del af naturen, og at den er en del af os,« siger han.

Projektet finder sted over hele landet og er blevet til i et samarbejde mellem Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang. I uge 21 kulminerer måneden med en såkaldt ’Krible Krable-uge’, hvor de små dyr indtager tv-skærmen.

nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

West Side Story og Abba i korformat

Bydelskærlighed: »Jeg skal bæres herfra«