Falkoner Centret er klar til at åbne igen 7. august, og NCC og ATP Ejendomme er klar til at overdrage stedet til Scandic Hotels. PR-foto

Elsker 😍 Like 👍

Åbner til august: Scandic overtager Falkoner Centret

OVERDRAGELSE. Scandic Hotels overtager Falkoner Centret, der er blevet renoveret i de sidste to år.

FALKONER ALLÈ: Der er nedtælling til at Falkoner Centret igen åbner. Det sker 7. august.

I de sidste to år har stedet været under renovering, men nu er man ved at kunne se en ende på det omfattende arbejde. Arealet er på 29.785 m2 fordelt på hotel, butikker og erhvervslejemål.

ATP Ejendomme og NCC overdrager derfor nu stedet til Scandic Hotels, der skal overtage Falkoner Centret som i fremtiden har 334 hotelværelser.

I de nye omgivelser byder Scandic velkommen til et hotel og konferencecenter, men også en koncertsal, hvor der i fremtiden blandt andet skal opføres musicals.

Ejeren er fortsat ATP Ejendomme og Scandic vil stå for driften som hoteloperatør, mens arbejdet er udført af NCC.

»Falkoner Centret har fået en gedigen ansigtsløftning, og med moderniseringen har vi nu en centralt beliggende ejendom, som danskerne og besøgende fra nær og fjern vil kunne få glæde af i mange år fremover, både når man skal have en dejlig aften ude med god mad, musik og overnatning eller på konference i arbejdsøjemed,« siger Mette Munkedal Tange, der er projektchef hos ATP Ejendomme.

 

Allerede bookinger

Efter renoveringen og tilbygningen, der har øget antallet af værelser, kan man i fremtiden se frem til et hotel, restaurant, butikker og kongresfaciliteter, som er blevet moderniseret.

Det har været en stor og udfordrende opgave fortæller direktør i NCC, Dennis Nielsen.

»Renoveringen af Falkoner Centret har været en spændende og udfordrende opgave, som vi er stolte af at have gennemført i et rigtig godt samarbejde med bygherre, arkitekt og rådgiver. Det er en renovering, der fornyer Falkoner Centret, og som giver et løft til hele kvarteret til glæde for både lejere, brugere og naboer.«

Selv om der først er officiel åbning 7. august, så er bookingerne allerede begyndt at komme til både hotel og møde- og konferencefaciliteter.

Søren Faerber, der er administrerende direktør i Scandic Falkoner, fortæller.

»Vi er stolte og ydmyge over den store opgave og ære, det er at drive hotel og konferencecenter i en så ikonisk bygning. Scandic er optaget af at skabe oplevelser på lige så højt niveau, som de fantastiske koncerter, shows, musicals og konferencer bygningen igennem årene har dannet ramme for. Vi glæder os meget til at byde gæster velkommen inden for.«

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Ny udgave af Kraks Blå Bog: Otte østerbroere optaget

Frederiksberg Kommune er helt fremme, når det handler om at hjælpe ledige og sygemeldte i arbejde