"Det gode ved hjælpsomhed er, at det smitter. Når man selv oplever, at andre hjælper én er man også mere tilbøjelig til at hjælpe andre," mener Katrine Lester. Foto: Martin Sørensen.

Lad os hjælpe hinanden

Katrine Lester er direktør i Danske Seniorer

Det var en kold vintermorgen for et par vintre siden, da jeg vågnede ved en skrabende lyd uden for mit vindue. Jeg løftede lidt på persiennerne, og kunne til min glæde se at det var naboen, der ryddede sne.

Skrab, skrab, sagde det, mens fortovet foran hans hus blev snefrit. Skrab, skrab, sagde det, mens han gik forbi skellet og ryddede mit fortov også.

Andre morgener har det været mig, der skrabede sneen foran min nabo. Når man er i gang med sneskovlen, betyder de få meter ekstra ikke så meget, men det er rart ikke at skulle finde vinterstøvlerne frem og ud i kulden hver eneste morgen, hverdag som weekend. Vi hjælper altså hinanden, min nabo og jeg.

Hjælpsomhed er en undervurderet dyd. Vi sætter alle sammen pris på en hjælpende hånd, men det føles også rart at kunne hjælpe andre. Generelt kunne vi blive bedre til at hjælpe vores medmennesker – både i stort og småt.

Hjælpsomhed er en undervurderet dyd. Vi sætter alle sammen pris på en hjælpende hånd, men det føles også rart at kunne hjælpe andre. Generelt kunne vi blive bedre til at hjælpe vores medmennesker – både i stort og småt.

Foreningslivet er et af de steder, hvor mange mennesker hjælper hinanden. Man er måske kasserer i den lokale seniorforening, man kan være spejderleder hos de grønne pigespejdere, lektiehjælper på biblioteket, arrangere boligforeningens jubilæumsfest eller måske være besøgsven hos en ensom ældre. Det er hjælpsomhed, der er sat i system, og som gør en kæmpe forskel for foreningslivet i Danmark. Uden de frivilliges hjælpsomhed i foreningerne, ville mange af vores lokalsamfund falde fra hinanden og vi ville alle blive fattigere. Måske ikke fattigere i kroner i øre, men i sammenhængskraft og fællesskab.

Men hjælpsomhed er meget mere end det, og desværre glemmer mange hjælpsomheden i hverdagen. Jeg vil gerne slå et slag for, at vi sætter fokus på hjælpsomhed – og det starter, som altid, med os selv.

Frederiksberg blev en bedre by, hvis vi alle havde et mål om at blive bare lidt bedre til at hjælpe andre. Bare en lille smule omtanke i hverdagen, kan gøre en stor forskel.

Det behøver ikke være som en del af foreningslivet, hvis man ikke orker det. Hvis man har små børn, en travl hverdag eller måske ikke har så meget overskud i hverdagen kan det virke uoverskueligt at melde sig til at træne lilleputterne hver onsdag eller være formand for grundejerforeningen. Men der er mange muligheder for at hjælpe andre i hverdagen.

Hjælpsomhed er som udgangspunkt gratis. Trafikken er et godt eksempel, hvor hjælpsomhed og ikke mindst hensyn vil gøre en forskel for os alle sammen.

Det koster ikke noget, at trække sin cykel 40 meter længere væk til den ledige plads, i stedet for at smide den foran indgangen, hvor den er i vejen for alle og ikke mindst for barnevogne, kørestole og svagtseende, der har svært ved at komme uden om.

Det koster slet ikke noget at rejse en cykel op, der er væltet, så den ikke spærrer cykelstien.Det koster typisk ganske få sekunder at holde tilbage, og lade bilen fra den lille sidevej dreje ind på den store vej, og normalt henter man sekunderne igen ved det røde lys.

Det koster ikke noget, at trække sin cykel 40 meter længere væk til den ledige plads, i stedet for at smide den foran indgangen, hvor den er i vejen for alle og ikke mindst for barnevogne, kørestole og svagtseende, der har svært ved at komme uden om.

Det koster ikke noget, at lade dårligt gående komme først op i bussen, og det er faktisk også gratis at rejse sig for ældre mennesker, hvis der ikke er ledige sæder til alle. Men for dårligt gående kan det gøre en stor forskel at få en siddeplads, og måske endda betyde forskellen på om man tør vove sig ind i en bus en anden gang.

Det gode ved hjælpsomhed er, at det smitter. Når man selv oplever, at andre hjælper én er man også mere tilbøjelig til at hjælpe andre.

Der er mange muligheder, der ikke kræver alverden af den enkelte. Hvis overboen kæmper med at få tre indkøbsposer og to små børn op af trappen, så tilbyd at bære. Hvis du alligevel skal handle, så spørg den ældre nabo, om han skal have noget med. Skal din teenagedatter hentes efter fest? Så tilbyd at tage et par klassekammerater med i bilen.

Er der klassefest på dine børns skole? Brug ti minutter på at hjælpe med opvasken, når du henter, også selvom du ikke selv var med til at arrangere. Så glider det lettere for alle.Står naboens knægt med en punkteret cykel? Lær ham at lappe den. Det gør en forskel for ham – og måske kan du skabe grunden for at lære ham og hans forældre at kende, og dermed et bedre naboskab.

Står naboens knægt med en punkteret cykel? Lær ham at lappe den. Det gør en forskel for ham – og måske kan du skabe grunden for at lære ham og hans forældre at kende, og dermed et bedre naboskab.

Hjælpsomhed gør os til bedre mennesker, både når vi selv oplever den og når det er os, der gør en indsats for andre.

Det særlige ved hjælpsomhed er, at det ikke nødvendigvis er direkte gengæld. Når min nabo rydder sne foran mit hus, gør han det selvfølgelig også fordi han er vant til, at jeg gør det samme for ham.  Hvis jeg aldrig løftede sneskovlen, blev han måske træt af at rydde mit fortov – men kun fordi jeg kan selv.  Mange andre former for hjælpsomhed sker uden forventning om nogen direkte tilbagehjælp.

Tværtimod.

Den bedste hjælp giver vi dem, der har mest behov og mindst mulighed for at gøre gengæld. Der er mange mennesker, for hvem andres hjælpsomhed gør forskellen på et godt liv eller på at være under pres. Udsatte. Dem, der er afhængige af andre. Det er dem, der virkelig har brug for fællesskabet og venlighed.

Og vigtigst af alt: husk at alle kan bidrage med noget. Alle kan hjælpe andre, selvom der er forskel på hvad vi hver især kan bidrage med. Nogen kan bære tunge ting. Andre kan fortælle historier for gårdens unger. Nogen kan lave mad til 100, andre kan dække bord. s

Hjælpsomhed er en gave, der gavner både modtager og giver. Lad os alle sammen bliver lidt bedre til at give den.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Pink kvikløsning på kvinders tissetrang hos Reffen

Cyklede over for rødt og røg i brummen