Til Springfestivalen er der fokus på scenekunst fra Danmark, Sverige, Tyrkiet, Argentina, Belgien, Holland og Spanien. Foto: Ritzau
in , ,

International festival sætter teater i børnehøjde

Øresundsvej: Den internationale og anerkendte festival ’Springfestival’ løber lige nu af stablen for sjette år i træk på Amager. Festivalens program er spækket med teater, musik og andre aktiviteter for børn og voksne.

Det er ’Teater ZeBU: Zenekunst for Børn og Unge’ i samarbejde med Børnekulturhus Ama’r og Amager Kulturpunkt, der står bag festivalen. Springfestivalen foregår fra 20.-26. maj.

Teater til bristepunktet

Springfestivalen vil i år vise sceneoplevelser til bristepunktet fra hele verden i form af dans, teater, musik, gadeteater og dukketeater.

»Det er vigtigt at vise, at teater både kan være unikt og for alle, og at der laves fremragende teater for børn – ikke bare i Danmark, men i hele verden,« siger Marc van der Velden, der leder Springfestivalen, i en pressemeddelelse.

Kæmpestor børneparade

Festivalen byder ikke kun på diverse former for teater. Der bliver også holdt workshops for skoleklasser og værksteder, hvor børn har mulighed for at udfolde sig kreativt med installationer og skyggeteater blandt andet.

Sidst men ikke mindst ryddes Amagerbrogade til fordel for en stor børneparade i løbet af ugen.

Det koster 125 kroner for voksenbilletter og 75 kroner for børnebilletter for alle dagene. Se mere på www.springfestival.nu    nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Nordre Frihavnsgade: Fra sumpet forstadsområde til livlig handelsgade

Enhedslisten holder valgbar